Prøv avisen

Bare det ikke smitter

Da den amerikanske tv-vært Ellen DeGeneres (nederst i midten) var vært ved Oscar-showet i 2014, fik hun skuespilleren Bradley Cooper (nederst th.) til at tage en selfie, der i den grad gik viralt på nettet verden over. Det vrimler med kendte og prisvindende mennesker på billedet: Jennifer Lawrence står til venstre i rød kjole flankeret af Meryl Streep, på øverste række Julia Roberts (øverst midten), og til højre for hende Kevin Spacey og Brad Pitt. – Foto: Ritzau Scanpix

At gå viralt er blevet en digital smitte, der har bredt sig fra person til person og er blevet en fast vending de seneste 10 år

Det er muligt at gå viralt i vore tider! Når man spreder sig selv, havde jeg nær sagt, på et af internettets og de nye mediers platforme, så kan man gå viralt eller viral.

Når det smartphone-baserede feriebillede med den solsvedne hud, det halvtømte glas med rosé og det til lejligheden alt for overdrevne lykkesmil ved poolen vises frem og klaskes ud på Facebook eller Instagram, eller hvad ved jeg, så går man i princippet viralt.

Når et opslag på en af disse sociale medier spredes ved deling igen og igen af brugerne, så går budskabet for alvor viralt.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013 ved mindeceremonien for Nelson Mandela tog en såkaldt selfie af sig selv og Barack Obama, da gik hun viralt, for det var en selfie, altså et selvfoto, der bankede ud i det digitale verdensrum.

Det hedder at gå viralt, når et billede på en smartphone deles på et socialt medie. Udtrykket er ret nyt, selvfølgelig, for det knytter sig til brugen af sociale medier. En ordbog henviser således til at gå viralt første gang konstateres som fast vending i 2009.

Det er jo egentlig et fantastisk rammende ord og udtryk. Det betyder egentlig at en smitte breder sig fra person til person. Og det er jo præcist, hvad der sker.

Det er en smitte, der hærger og breder sig, når en eller anden nyhed eller tåbelighed bliver lagt op på et medie. Så smitter det! Og det er en smitte, der spreder sig med stor hast, så selv alvorlige influenzaepidemier ikke kan gøre det værre og hurtigere.

Ordet er udviklet af det latinske virus, der egentlig betyder gift eller slim. Men ordet virus har jo længe også været betegnelsen for en slags små partikler, der bærer smitte og mange forskellige slags sygdomme med sig, fordi de der små vira, som de hedder i flertal, bliver optaget som snyltere i de levende celler. Vira er svære at bekæmpe med medicin. Det er virale elementer på medierne også.

Den smitte har tilsyneladende ingen grænser eller begrænsninger. Går noget først viralt, så lader det sig ikke stoppe, før sagen dør af sig selv. Præcist, faktisk, som en ordentlig gang influenza. Ligesom der kan udbryde grimme A-influenzaer som verdensomspændende epidemiske forløb, så kan en såkaldt shitstorm bryde ud.

Ordet shitstorm er kendt fra omkring 2010 og henviser til det aldeles voldsomme fænomen, at en kritik af en person eller lignende løber løbsk som en tyk strøm ofte af edder og forgift på de sociale medier.

Der er mange eksempler på sager, der er blevet spredt i titusinder af kopier. Shitstorme kan vælte magthavere og korrupte politikere, men de kan også smadre enkeltpersoner totalt. Shitstorme er noget shit!

Det er stærkt smittefarligt at lade sig føre af de sociale mediers knusende smitte. Det er en influenza, et virus med stor spredningseffekt, som der burde udvikles en vaccine for. De sociale medier kan meget. De er elegante og brugbare, men deres smittefarlighed er indiskutabel.