Prøv avisen

Nye ord: Må Eriksen få en hammergod flødefod

Den populære danske midtbanespiller Christian Eriksen må gerne få flødefod til VM, som han havde til træningskampen mod Mexico forleden, hvor han scorede mål. – Foto: Lars Møller

Ord som domkirkeby og druekvas findes nu også i Den Danske Ordbog. Og så et ord, der forhåbentlig vil præge det danske fodboldlandshold under VM

Hvis den danske nøglespiller Christian Eriksen har flødefod i Rusland de næste par uger, så ser det lyst ud for det danske herrelandshold til verdensmesterskaberne i fodbold.

Selvom noget flødet kan lyde lidt tungt og noget fad, så skal det faktisk forstås som det modsatte. Det er nemlig et slangord for foden på en fodboldspiller, der er er særlig dygtig til at lave perfekte afleveringer, sparke velplacerede frispark med videre.

Flødefod ser vi altså gerne på det danske landshold på lørdag i den første kamp mod Peru, og endnu hellere en hammergod en af slagsen – og meget passende kan de to meget talesprogsprægede ord flødefod og hammergod nu også findes i Den Danske Ordbog.

Selvom flødefod er kendt helt tilbage fra 1998, er de først nu sammen med i alt 1685 ord, 24 nye betydninger og fem faste udtryk, både ældre og nyere, føjet til ordbogen som led i en af de årlige opdateringer. Og torsdag udkommer så en udgave af Den Danske Ordbog med de nye tilføjelser.

Et andet ord fra 1998, der først nu kan findes i ordbogen, er ”Distortion”, navnet på en larmende gadefestival i København, der blev opfundet for 20 år siden.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der redigerer ordbogen, arbejder i disse år på at optage 10.000 både ældre og nyere ord og faste udtryk, som afspejle sprogbrugen fra 1950 frem til i dag. Det omfatter principielt alle ord, som har været i brug i dette tidsrum.

”Dokumentationen er vigtig, fordi sproget afspejler samtiden. Derfor har ord som for eksempel ’beatle’, ’fastnettelefoni’ og ’projektansat’ en berettigelse i Den Danske Ordbog – de fortæller om popkulturelle, teknologiske og arbejdsrelaterede fænomener der kendetegner vor nutid og nære fortid, og de bliver kun mere interessante med tiden, i historisk perspektiv,” lyder det i en meddelelse fra selskabet.

I den seneste runde af nye ord i ordbogen finder man også ”druekvas”, resterne fra presningen af vindruer i vinproduktion, og ordet ”domkirkeby”, der har været kendt siden 1999, hvor det blev anvendt i Berlingske i en omtale af Ribe og andre domkirkebyer.

Den Danske Ordbog opdateres to-tre gange om året.