Bedre emballage fordobler holdbarhed

Forskning viser, at den rigtige emballage kan forlænge frugt og grønts holdbarhed mærkbart

Hvis frugt og grønt pakkes i emballage, som ikke er for tæt, bliver holdbarheden længere.–
Hvis frugt og grønt pakkes i emballage, som ikke er for tæt, bliver holdbarheden længere.–. Foto: Barry Pringle.

Vanen tro tjekker mange danskere salaten, broccolien eller bananerne efter for friskhed, inden pakken ender i indkøbskurven.

Men nye erfaringer fra et fireårigt forsknings- og udviklingsprojekt kan måske give de danske forbrugere mere sikkerhed for friske produkter. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk.

LÆS OGSÅ: Danskerne smider julemad ud for 1,53 milliarder

Aarhus Universitet har i samarbejde med Teknologisk Institut undersøgt, hvilken emballering og hvilke temperaturer der kan få frugt og grønt til at holde sig i længere tid, og der er et stort potentiale på dette område. Det afslører resultaterne fra projektet.

Hvis der ikke er sammenhæng mellem pakning og typen af produkt, holder det væsentligt kortere. Hvis man eksempelvis pakker babysalat i en pakke, der er alt for tæt, kollapser den simpelthen, fordi der er tale om levende produkter, der videreudvikler sig, også efter at de er blevet pakket. Derfor har den brug for en vis mængde ilt, siger Merete Edelenbos, lektor fra Aarhus Universitet.

Danskerne smider ifølge forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad frugt og grønt ud for 2,2 milliarder kroner om året, og det er netop kampen mod madspild, der er et vigtigt fokus for arbejdet, som allerede går den rigtige vej.

Det viser en række stikprøver, som holdet bag har foretaget sideløbende med forskningen. I 2010 fandt de, at 44 procent af de spiseklare produkter også kendt som convenience-produkter i de danske supermarkeder blev kvalt, fordi de blev pakket i for tæt emballage.

En ny stikprøve foretaget ved udgangen af 2012 viser imidlertid, at det tal i dag er faldet til kun 19 procent.

Det var vi rigtig glade for at erfare, og det viser også, at der er masser af potentiale, siger Hanne Kastberg, Teknologisk Institut.

ScanStore Packaging, der udvikler løsninger til at indpakke fødevarer, har været med i projektet fra begyndelsen og trukket på en del inspiration og viden herfra i udviklingen af deres egne produkter.Tag emballering af bananer. I dag ligger de tydeligvis løst i butikker. Når de ligger løst har de en holdbarhed på 6-7 dage, fra importøren sender dem ud til butikkerne. Hvis du pakker dem i vores folie, som er tilpasset bananer, har de pludselig en holdbarhed på mellem 12 og 15 dage. Den viden og teknologi var vi allerede i gang med før projektet, men vores viden er siden blevet forfinet og videreudviklet, siger administrerende direktør for ScanStore Packaging Kim Berg Jensen til Foodculture.dk.