Beskærersaks og sav må i sving efter snefald

Vinterens sne kan være ubehagelig for haveejere. Mette Østergaard rådgiver om forholdsregler, men også om de indendørs sysler, december er fyldt med

Gårdspladsens pryd, det gamle æbletræ, holdt stand, kun en enkelt gren klarede ikke belastningen.
Gårdspladsens pryd, det gamle æbletræ, holdt stand, kun en enkelt gren klarede ikke belastningen. . Foto: Mette Østergaard.

Jeg vågnede en søndag morgen ved lyden af et mægtigt dunder, og det føltes, som om vibrationerne forplantede sig til sengen på første sal. Jeg var straks klar over, hvad det kunne være.

Som gammel skovarbejder kender jeg lyden af store træer, der falder i skovbunden, en stor og dyb lyd, der runger videre i hele skovbunden og langsomt forstummer. Det var omtrent sådan, det lød den morgenstund den 22. november. Aftenen forinden var vinterens første snefald sat ind, og ved sengetid lørdag aften var bekymringen tiltagende. Det var tøsne, der faldt, og den faldt i store mængder, der blev hængende på tage og træernes grene. Det så flot ud, men sneen var jo tung.

Jeg røg ud af sengen ved lyden og hen til det nærmeste vindue ud mod det gamle æbletræ på gårdspladsen, forberedt på det værste, men nej træet stod der heldigvis endnu. De høje navr-træer, de skønne fuglekirsebær fra Vallekilde og alle de andre træer omkring huset stod, som de skulle. Så fik jeg øje på den mægtige snedrive op langs staldmuren, og her lå forklaringen. Al sneen fra staldlængens tag var røget ned som en lavine på gårdspladsen, og det gav genlyd!

Helt uden skader på træer og buske er vi bestemt ikke sluppet, og det gælder vist de fleste haveejere på vores egn omkring Roskilde, som fik snemængder på omkring 40-60 centimeter.

Gårdspladsens æbletræ slap igennem natten, kun en enkelt gren fra kronen er brækket af, men det er uden betydning - helheden er stadig fin.

De forvredne tjørnegrene gemte på begyndende rådskader netop der, hvor grenene er brækket fra hinanden.
De forvredne tjørnegrene gemte på begyndende rådskader netop der, hvor grenene er brækket fra hinanden. Foto: Mette Østergaard

Lidt anderledes stiller det sig med tjørnen i markhegnet, der gennem årene er blevet beskåret, så kroneformen er blevet smuk. Det er den ikke mere. En af de bærende grene i kronen, det var en tveje, er vredet om lige der, hvor den deler sig. Kigger man nøjere på selve bruddet, er det tydeligt, hvorfor grenen er kollapset netop her. Træet sladrer! Der er begyndende råddenskab i det lyse ved, fordi der gennem sikkert mange år er trængt vand ind gennem barken lige der, hvor de to grene går hver til sit.

Jeg har tjekket utallige nedbrækkede grene i haven og langs vejen, og det er slående, at næsten alle de grene har begyndende råddenskab i veddet netop i brudfladen. Mest udsat er grene, der vokser ud i en spids vinkel fra træstammen, hvorimod grene, der er mere eller mindre vandrette ud fra stammen, har en stærkere sammenvoksning. Hvad vores mishandlede tjørn angår, havde vi måske stadig haft en fin tjørn, hvis den todelte gren for år tilbage var blevet beskåret, så kun den ene gren var tilbage.

I haver med mange stedsegrønne er det sine steder gået hårdt ud over rododendron, fyr, gran, tuja og deslige. Det er slet ikke sjovt.

I dag skal kalenderlyset tændes, og det er en hyggelig tradition for børn og voksne at være sammen om pynteopgaven.
I dag skal kalenderlyset tændes, og det er en hyggelig tradition for børn og voksne at være sammen om pynteopgaven. Foto: Mette Østergaard

Beskærersaks og sav må i sving, og grene og stammer skæres tilbage, så der kommer et rent snit. Det er vigtigt at få brækkede grene savet af, så de ikke hiver træets bark af stammen, når grenene tynges ned ved næste snefald!

Af gøremål er det for tiden de indendørs sysler, der fylder mest. Adventskransens første lys er tændt, og netop i dag skal kalenderlyset i sving. Hos os var der i weekenden gang i nobilisgran, buksbom, bær, kogler, pigeonæbler og kristtornkviste med bær fra haven. Det sidste blev et stort hit hos de små, som straks blev fanget af de smukke, tandede kristtornblade og de skinnende røde bær. Det er en god fornemmelse at have råvarerne ude i haven, og faktisk er det første gang, der virkelig kan høstes på de kristtorne, vi plantede i foråret 2014.