Prøv avisen
Liv i sproget

Gamle danske ord vækkes til live under OL i Rio

Hvad er en beskeler og en vallak? OL i Rio bringer ordene op igen. Foto: Friso Gentsch/dpa

De Olympiske Lege i Rio fylder mediebilledet i disse uger. Der er underholdning og elementær spænding, hvis man kan lide sport, og der er sjove udtryk, hvis man kan lide sprog, skriver Johannes Nørregaard Frandsen

De Olympiske Lege i Rio fylder mediebilledet i disse uger. Der er underholdning og elementær spænding, hvis man kan lide sport, og der er sjove udtryk, hvis man kan lide sprog. Jeg hørte eksempelvis et ord i forbindelse med dressur, jeg ikke har hørt længe. Den tydeligvis meget hestevidende kommentator talte om en beskeler. Det er et flot ord.

En beskeler er en hingst, der er udtaget til avl. Det kommer fra tysk Beschäler af verbetbeschälen, der betyder at bedække. Det er som bekendt avlshingstens fornemmeste opgave. Det var sjovt at høre ordet, som jeg kan huske i vestjysk variant fra min barndom på landet, hvor en nabo havde fine, jyske heste, og han fremhævede af og til med stolthed sin ”gue beskjæller”. Tænk, at man skulle høre det gode, gamle ord igen i en transmission fra Brasilien.

Et andet hestebegreb, der blev brugt, er mere kendt. Det er ordet vallak, der betyder en hingst, som bestemt ikke kan bruges til avl. For en vallak er en hanhest, der er blevet kastreret som plag. Derved bliver hingsten føjelig og bøjelig. Det ord, vallak, kender vist alle, der ved noget om heste. Jeg tror, der er betydeligt færre, som ved, hvor det stammer fra.

Ordet er, overraskende nok, egentlig og mere oprindeligt den slaviske betegnelse for de romansktalende folk i Rumænien. De boede engang især i et område, der blev kaldt Vallakiet, og som på oldslavisk hed Vlachu. En vallak var altså en person, der stammede fra Vallakiet, der udgjorde et område i den sydvestlige del af det nuværende Rumænien.

Jamen, hvordan er de stakkels rumænere dog blevet stamfædre til kastrerede danske heste? Jo, det skyldes såmænd, at det var i Sydeuropa, man opfandt eller var særligt dygtige til at kastrere hingste. Det nordlige Europa indførte i ret stor stil kastrerede hingste fra Vallakiet eller fra andre områder af Sydeuropa. På den måde blev en kastreret hingst altså til en vallak.

Et andet ord for, eller som ligner Vallakiet, er Valland. Valland nævnes i flere middelalderlige rimkrøniker. Valland eller på tysk Wahland var nordboernes navn for de romanske lande, hvilket den gang især ville sige Italien, dele af Frankrig og så altså Vallakiet. Ordetwaale ellerval henviste til personer eller folk af romansk eller keltisk herkomst. På oldengelsk hedder dewealh , så her kan man måske høre, hvorfor den del af Storbritannien, hvor den keltiske kultur stadig er til at spore, hedder Wales. Wales er en moderne form afwealh eller Valland, om man vil.

Det mere folkeligt-danske begreb, der udviklede sig i senmiddelalder og renæssance, var ordet vælsk. Alt og alle, der stammede fra Italien, Frankrig med videre, blev kaldt for vælsk. Det vælske var det samme som vallandsk. Der kom vælske eller velske spillemænd til Danmark. Det vælske stof var godt til fine dragter. Den vælske vin var og er stadig en nydelse.

Således kan en kastreret hest, der optræder i medie-manegen ved De Olympiske Lege i Rio, mangfoldiggøre sig og bringe os langt omkring. Også selvom den stakkels vallak slet ikke har beskelerens evner til avl.