Læserrejse: Besøg mageløse Malta og gå i Paulus' fodspor

Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser til Malta den 29. april til 6. maj 2016 og oplev historien folde sig ud

Mdina, Malta, cathedral
Mdina, Malta, cathedral.

På denne læserrejse skal vi opleve forhistoriske templer, der er ældre end pyramiderne, gå i Paulus' fodspor og opleve spor fra kristningen af Malta, korsriddertiden og Anden Verdenskrig.

Vi har sammensat et program, som tager os med rundt til storslåede byer som Valletta og Mdina. Mdina er en af verdens bedst bevarede middelalderbyer og Valletta er en af verdens smukkeste hovedstæder præget af johanniternes storslåede arkitektur. Også malteserkorset er et historisk minde fra den tid, Johanniterordenen havde sit hovedsæde på øen.

Det var på Malta, at apostlene Paulus og Lukas strandede på deres vej til Rom. Skibet forliste og drev rundt på det oprørte hav. Til sidst drev de i land i St.Paul's Bay, og både Paulus, Lukas og resten af passagererne og besætningen reddede livet. Vi går i Paulus' fodspor og besøger de steder, som han besøgte.

I området rundt om St. Paul's Bay finder vi en nu udtørret kilde, Ghajan Razukl - på dansk ”apostlens kilde”. Gadenavne og kirker bærer også apostlen Paulus' navn.

I Mellieha ligger Vor Frues Helligdom, som siges at være bygget på stedet, hvor Paulus holdt sin første tale på Malta. Hans stemme var så kraftig - og måske ved hjælp fra naturens egen akustik - at beboerne på øen Gozo også hørte talen. Vi besøger også Gozo med Ggantija-templerne, Hagar Qim og den kuppelløse kuppelkirke.

Maltas placering midt i Middelhavet har gjort, at øen har været indtaget af mange forskellige folkegrupper, hvilket har også sat sine spor på øen.

Så tag med på denne enestående rejse og oplev et lille land, der har været begæret og besat af stort set alle, men som alligevel er helt sig selv.