Prøv avisen

God eller selvgod: Landsindsamling kritiseres

Kan man skilte for meget med gode gerninger? Arkivfoto fra Dansk Flygtningehjælps tidligere landsindsamling. Foto: Polfoto

Et såkaldt Godhedsbevis for børns gode gerninger i forbindelse med den kommende Danmarks Indsamling 2017 udstiller en selvtilfredshed, mener præster

Det lyder måske uskyldigt at opfordre børn til at gøre en god gerning og give dem et bevis for det bag efter. Ikke desto mindre har et såkaldt Godhedsbevis startet en større debat om det at skilte med sine gode gerninger.

I disse uger er børn i hele landet nemlig i fuld gang med at holde døre, brygge kaffe, gøre rent og andre gode gerninger for at indsamle penge til sultne børn i fattige lande.

Anledningen er den kommende Danmarks Indsamling 2017 om få uger. Hver indsats kan skrives på et Godhedsbevis, der er 25 kroner værd og kan veksles til det ”super seje Gode gerninger-armbånd”, som det hedder på Danmark Indsamlings hjemmeside.

Bag initiativet står Danmarks Radio, folkeskolen, Lego og folkebibliotekerne, der opfordrer til gode gerninger på de sociale medier med udgangspunkt i, at et bevis for en god gerning er en god måde for børn at tænke på andres problemer.

Men et godhedsarmbånd er slet ikke særlig sejt, mener blandt andre flere præster, der harcelerer mod behovet for at lade børn sole sig i egen selvgodhed.

”Hvis man er bevidst om sine gode gerninger, er de formodentlig slet ikke gode,” skriver Stig Nielsen, underviser på Jyderup Højskole Sølyst, på sin Facebookprofil.

”Selvretfærdighed kan vi alle komme til at være til falds for, men at man decideret træner små børn i at praktisere den i en selfie-tidsalder er simpelthen noget af det ulækreste jeg kan komme i tanke om,” fortsætter Stig Nielsen og peger desuden på, at det er bemærkelsesværdigt, at sådan noget kan finde sted netop på 500-året for Martin Luthers ”velrettede og redelige angreb på senmiddelalderkirkens hykleri, afladshandel og lumre præk om gerningsretfærdiggørelse”.

En lignende kritik med udgangspunkt i den kristne forståelse af en god gerning opstod sidste år, da Venligboere, der hjalp flygtninge, delte deres gerning på sociale medier.

”En gerning er kun en god gerning, hvis den udspringer af det første bud, Kristeligt set i hvert fald,” skriver Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg valgmenigheder, på sin Facebookprofil:

”Vi har i De ti bud nogle udmærkede retningslinjer for, hvad der er gode gerninger, og det er fint at have fokus på det. Men det er afgørende, at de gode gerninger ikke kan være en salighedssag – hverken HER eller hisset. Tendensen til det første ser jeg meget klart i tiden.”

Hendes kollega i Nykøbing Sjælland sognepræst Caroline K. Thisted supplerer:

”Nu er det jo ikke galt at gøre godt for andre, så længe det er for hin andens og ikke egen frelses skyld.”

Godhedsbeviserne afleveres på bibliotekerne senest fredag den 3. februar klokken 12. Danmarks Indsamling 2017 gennemføres dagen efter og sendes live på DR1.