Nogle vil gerne suse på motorvejen og komme hurtigt frem til destinationen, mens andre holder stop undervejs og lader selve rejsen være en del af ferien. Bilferie kan tilrettelægges på mange måder, og én ting er sikkert: Ikke alle forbinder kør-selv-ferie med timelange køer gennem det europæiske kontinent, endeløse stop på tankstationer og utålmodighed på bagsædet. Ferietypen er for over en million danskere den foretrukne, og det er der en helt særlig grund til, vurderer ansvarshavende chefredaktør på FDM’s medlemsblad Motor, Bo Christian Koch.
”Det er en ferieform, som folk med børn sætter pris på. Der er en stor frihedsgrad. Man kan altid køre ind og holde pause et sted. Man er fri til at træffe egne beslutninger undervejs, hvilket du ikke er på en charterferie, eller hvis du er med fly.”
Prisen er også afgørende for mange. Hvis man er fire familiemedlemmer, der skal på ferie med et fly, skal der betales for fire siddepladser.
”Men bilferiens pris ændrer sig ikke uanset, hvor mange, der fyldes på bagsædet.”
Ferieformen slog for alvor igennem i 1960’erne, og det hænger uløseligt sammen med bilismens udvikling, fortæller Bo Christian Koch.
”Før Anden Verdenskrig var bilen absolut ikke allemandseje. Men i 1960’erne begyndte flere at få råd til deres første folkevogn. Den skulle bruges til noget, så danskerne drog på bilferier.”
Magasinet Motor blev første gang udgivet i 1906 og er derfor en god kilde, når bilismens historie skal undersøges. Af bladets spalter kan ”automobilisme” forstås som en ideologi, der er tæt knyttet til værdier som individuel mobilitet og personlig frihed, fortæller Bo Christian Koch. Bilen gav det moderne menneske mulighed for at bevæge sig mere frit, og den blev et redskab til at realisere (ferie)drømme.
Kristeligt Dagblads læsere kunne også følge udviklingen. Under rubrikken ”Billig bilferie i Tyskland” beskrev en journalist den 12. august 1967 fordelene ved ferieformen.
”Det er tillokkende at prøve. At køre ud i det blå, standse på kønne steder, hvile sig i smukke vejgrøfter og vandre ad dunkle skovveje og så i øvrig indlogere sig på natten i hyggelige og romantiske kroer. Motorveje forlod vi i hast, for det var ikke dem, vi ville se, men derimod alt det der lå uden for disse. Derfor kørte vi meget på smalle snoede veje, gennem gamle hyggelige byer, op ad snoede bjergveje og ned igen, og mærkeligt nok fandt vi altid et sted at bo, når vi ikke gad køre længere.”
Året efter, den 20. maj 1968, uddelte samme skribent råd til, hvordan bilferien bedst lod sig afvikle. Og der blev samtidig givet ris til konservesindustriens informationskontor, der netop havde udsendt en liste med anbefalinger til konservesmad under bilferien.
”Det er selvfølgelig godt at være garderet hjemmefra, men lidt trist, for at spise de pågældende landes mad er da det halve af fornøjelsen ved rejsen. At besøge Italien i 14 dage og leve af dansk dåsemad, synes jeg er at snyde sig selv. Man må hellere prøve sig frem med de fremmede ingredienser. Ganske vist er der danske, for hvem udenlandsk mad er en prøvelse, og de må hellere forsyne sig med dåsebøfferne end lide dag efter dag. Man kan jo også arrangere sig sådan, at man spiser et måltid ude hver dag. Navnlig i Italien er der jo masser af hyggelige små og gode trattoriaer, hvor der laves storartet mad, selvom stedet ikke ser ud af noget.”
Da det i 1980’erne og 1990’erne blev billigere at flyve, dalede bilferiens popularitet. Men under corona-pandemien har bilferien atter fået en opblomstring, da mange vælger flyrejsen fra af frygt for sidste øjebliks aflysninger og smittefare i flyet.