Sidste forår flyttede Kristeligt Dagblad til nye redaktionslokaler i Vimmelskaftet 47 i København, og det er langtfra første gang, at avisen får ny adresse.
Da avisen den 1. oktober 1896 for første gang udkom, var adressen kælderen i Indre Missions hus Bethesda i Rømersgade i det indre København.
LÆS OGSÅ: Kristeligt Dagblad har været verden rundt
De tre grundlæggere af avisen var udgiveren og pengemanden bag avisen C.B. Kjær, N.Th. Jerne, der var avisens første ansvarshavende redaktør, og Harald Jensen, den anden af avisens redaktører. Desuden var der ansat en ung mand, som havde til opgave at oversætte avisens føljeton, og en ung teologisk kandidat, som skulle være litterær redaktør.
Forud var i 1893 gået den såkaldte Harboøre-sag, hvor 49 fiskere fra Agger, Klitmøller og Harboøre omkom på havet. Ved en af de efterfølgende begravelser talte den senere formand for Indre Mission sognepræst Carl Moe, og begravelsesprædikenen blev bagefter angrebet voldsomt i både Berlingske Tidende, Politiken og Dagens Nyheder. Aviserne skrev, at præsten havde udlagt drukneulykken som Guds straf over de ugudelige fiskere. De indremissionske kredse omkring pastor Moe følte sig misforstået og fejlagtigt gengivet af københavnerpressen. Ønsket om en sober kristelig avis var stort, og Indre Missions førstemand, Vilhelm Beck, var meget positiv over for tanken. Den 1. oktober 1896 blev det så til virkelighed i Bethesdas kælder
Lokalerne var uanseelige, så redaktionen blev kun her i nogle måneder. Derefter var avisen på en kort gæstevisit på Gl. Kongevej på Frederiksberg hos en god ven fra Siloam-kredsen. Men det var en hastebeslutning, som viste sig at være for dyr.
Avisen kom nemlig hurtigt i økonomiske vanskeligheder, og efter det første år var der et underskud på 28.000 kroner, og fra oktober 1897 overtog Indre Mission bladet i form af et aktieselskab. Samtidig blev det besluttet, at avisen skulle udkomme i et større format, og det gamle trykkeri blev skiftet ud med det noget større trykkerifirma, O. Olsen & Co. i Linnésgade, hvor der også blev indrettet gode redaktionslokaler.
Avisens fjerde adresse blev Vesterbrogade 17, hvor bestyrelsen i april 1899 havde fået fuldmagt til at anlægge et trykkeri i kælderen under Mariæ Kirkesal. Denne ejendom havde Kirkefondet købt og ved samme lejlighed nedlagt en dansebule.
Nogle år senere flyttede avisen imidlertid til Købmagergade 52 lige ved Rundetaarn. Her blev avisen i en årrække, indtil den i 1918 blev herre i eget hus og købte Kristeligt Dagblads Hus i Frederiksborggade 5. Det er her, Kristeligt Dagblad har haft til huse i længst tid. 70 år kom avisen til at eje det store hus. Da avisen flyttede ind, blev huset bygget om for 200.000 kroner og bladets første rotationspresse blev anbragt i en høj kælder i baghuset. Her lå den indtil december 1970, hvor Kristeligt Dagblad nedlagde sit eget rotationstrykkeri.
Huset blev imidlertid med tiden både for stort og for dyrt. Den 1. oktober 1987 kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at bladets bestyrelse har set det som den for dagbladet bedste løsning at realisere ejendommens store værdi, der skyldes dens meget gode beliggenhed på et af de bedste strøg i Københavns indre by.
20,65 millioner kroner blev ejendommen solgt for, og i 1988 flyttede Kristeligt Dagblad til lejede redaktionslokaler i Fanøgade 15 på Østerbro. Her blev avisen frem til 1996, hvor redaktionen blev flyttet tilbage til den mere pulserende indre by, nærmere bestemt Rosengården 14. Efter at avisen i en årrække er vokset, både hvad angår oplag og antallet af medarbejdere, blev pladsen for trang, og Vimmelskaftet 47 er seneste skud på stammen, når det gælder Kristeligt Dagblads adresser.
