Blåregn og skønne stauder

Blåregnen viser sig i al sin skønhed her omkring den 1. juni, hvor også mange stauder er begyndt at blomstre

En fritvoksende blåregn hos Stine Oppfeldt på Særløse Overdrev. Blåregnen har let duftende ærteblomster i lange klaser.
En fritvoksende blåregn hos Stine Oppfeldt på Særløse Overdrev. Blåregnen har let duftende ærteblomster i lange klaser. Foto: Mette Østergaard.

Blåregn, Wisteria sinensis, er en kraftfuld klatreplante, der folder sig ud i al sin pragt her på tærsklen til juni. Blåregn skal have noget at klatre opad, og hos os klatrer den på traditionel vis op ad træværket ved en karnap. Det ser godt ud, nu hvor de lange blå blomsterranker hænger tæt som på en tørresnor. Har man lyst til en løvhytte, der kan give skygge i haverummet, er blåregn effektiv. Den vokser kraftigt og kan hurtigt dække et træskelet, der former hytten. Men blåregn kan også vokse som et træ, næsten uden støtte. En sådan har jeg set på Særløse Overdrev på Midtsjælland.

Jeg har netop været på besøg hos Stine Oppfeldt, der bor med sin familie i skoven ved Særløse. Familiens hus ligger i en stor skovlysning, og Stine er vild med have og anlægger år efter år mere og mere have omkring huset.

Blåregnen blev plantet to-tre meter fra hushjørnet og danner indgangen til terrassen. Helt uden hjælp kommer klatreplanten ikke til vejrs, og da den var nyplantet for cirka 10 år siden, fik den en massiv jernstang at slynge sig omkring. Blåregnen er særlig på den måde, at den klatrer med sin stængel, og slynger den sig for eksempel omkring et nedløbsrør, bliver røret mast sammen, som var det lavet af papir! Blåregn er bomstærk.

Jernstangen i Stine Oppfeldts blåregn er ikke til at se mere, og de mange sammensnoede kraftige stængler udgør nu en træstamme, hvorover blåregnens lange skud og hængende blomsterklaser vokser lidt skødesløst hid og did. Stine har gennem årene konstateret, at blåregnen er særlig blomsterrig hvert andet år, og det andet år er netop i år! Det passer fint med, at sønnen August blev konfirmeret den 29. maj. For to år siden, i 2014, hvor der også var stor blomstring, faldt det sammen med storebror Carl-Emils konfirmation. Den slags bliver man så fornøjet med.

Stine Oppfeldt er god til stauder.

”Det er jo det første, jeg ser, når jeg kommer ud ad døren, og jeg forsøger at få gode farvesammensætninger. Jeg går efter, at der skal være noget i blomst sådan løbende hen over sommeren,” forklarer Stine.

I Stine Oppfeldts staudebed står planterne skulder ved skulder. Er der åbne felter, bliver der straks fyldt ud med et eller andet.

”Jeg har en storkenæb, der blomstrer nu med lyserøde blomster, og den er nem at grave op og flytte rundt med, så den bliver brugt mange steder, indtil jeg finder ud af det helt rigtige,” siger Stine

I forgrunden af det store staudebed fanger en særpræget staude opmærksomheden. Det er en biskophat, Tellima grandiflora, der står med høje, ranke blomsterstængler med utallige blomster. Blomsterne er bittesmå, gulgrønne og absolut ikke prangende, men i modlyset giver de masser af liv til resten af bedet. De ranke blomsterstængler spiller op mod den bølgekronede storkenæb, Geranium phaeum, som står bag biskophatten. Navnet biskophat er lidt en morsomhed. Navnet kommer af blomstens form, spids ved stilken og klokkeformet rund i den åbne ende. Det kræver dog nærmest lup at få øje på det biskoppelige i biskophat!

Hist og her i Stine Oppfeldts staudebed skimtes farverige rester af afblomstrede tulipaner. Før stauderne tog over, var der i bedet en bid af Gavnø Slotsparks blomstrende tulipaner. Stine og en veninde havde med trailer, trillebør og gravegreb selv hentet og gravet dem op på Gavnø sidste år på dette tidspunkt. Gavnø har gennem flere år haft et generøst tilbud til parkens gæster, en ”grav selv-dag”, hvor de besøgende får lov at grave afblomstrede tulipanløg op og tage dem med hjem, kvit og frit.

Det var sidste år et tilløbsstykke og sjovt, fortæller Stine Oppfeldt, det gælder nemlig om at være først på pletten og først med gravegreben. Efterfølgende er det selvsagt spændende at se, hvilke farver og former der dukker frem, når foråret igen er klar. Stine Oppfeldt har været godt tilfreds, der har været mange flotte tulipaner i skønne farver!

Farvepaletten, som den folder sig ud nu, er helt anderledes med flere rosa, purpur og lilla toner. Et stykke bag biskophat og storkenæb står et flot afstemt farvespil af tre forskellige stauder. Slangeurt, Polygonum bistorta, er den højeste og har rosa blomsteraks, midtergruppen består af smukke haveiris i magenta, og forrest vokser et par akelejer, der har begge de to farvetoner i sig. Slangeurt blomstrer længe, mens haveiris og akeleje er på kortere visit, men undervejs træder blandt mange andre stjerneskærm og floks i karakter, og sådan fortsætter festen.

Inden længe er det tid at finde beskærersaksen frem og klippe blåregnens meget lange ranker tilbage.

”Det er helt nødvendigt, ellers kan vi jo slet ikke komme forbi og ind på terrassen!”, siger Stine Oppfeldt. Den samme beskæring får vores blåregn, dog med en anden begrundelse. Hvis ikke vi skærer blåregnen hårdt tilbage nu, så vil den kravle ind under tegltaget inden længe, og det bliver en ulykke! Ganske vist står der i alle havebøger, at blåregn beskæres i august, men det skader ikke blomstringen at tage fat allerede nu. Tæm den, før du selv sidder i saksen!

Biskophat i forgrunden af staudebedet, og bagved står bølgekronet storkenæb. Det lille træ øverst til højre er syren-hortensia.
Biskophat i forgrunden af staudebedet, og bagved står bølgekronet storkenæb. Det lille træ øverst til højre er syren-hortensia. Foto: Mette Østergaard
Farve i staudebedet. Bagest slangeurt, i midten haveiris og forrest et par akelejer.
Farve i staudebedet. Bagest slangeurt, i midten haveiris og forrest et par akelejer. Foto: Mette Østergaard