Ravnens ”honk-honk”, spurvens kvidren, bingelurtens bøjede hoveder i skovbunden. Det er, hvad naturen byder på i disse dage ifølge ”Naturlommekalenderen 2019”.
Den lille mørkeblå håndbog med en guldfarvet svale på forsiden passer lige ned i en lille jakkelomme og er stor på viden om naturen. Derfor er den meget populær blandt danskere, der gerne vil følge med i, hvad der sker derude hos fugle, dyr, insekter og planter.
Nu kan man også følge med i årets gang i naturen her på Bagsiden. Fra i dag kan læserne finde dagens tekst fra ”Naturlommekalenderen” i det nye faste element ”Naturen i dag” til venstre på siden. Det sker i et nyt samarbejde med Forlaget Rhodos, som udgiver kalenderen.
I ”Naturen i dag” er der eksempelvis tekster om, hvornår dagpragtstjerne blomstrer, hvornår nat- ravnens sære, snurrende sang kan høres i natten, og hvornår isblåfuglen er nyforvandlet og stråler som en blå juvel på engen.
Det er ikke kun flora og fauna, kalenderen informerer os om. Derfor vil ”Naturen i dag” også fortælle om månefaser, synlige planeter og meteorsværme på nattehimlen.
Det var en naturglad forlægger, den Cavlingpris-vindende videnskabsjournalist Niels Blædel, som i sin tid fandt på ”Naturlommekalenderen”. I dag er det hans søn, Ruben Blædel, der sammen med sin partner, Gertrud Jensen, sikrer, at kalenderen udkommer hvert år.
Niels Blædel stiftede Forlaget Rhodos i 1959 og var i mange år redaktør på en række naturudgivelser, som havde et mere snævert fagligt publikum. Han ønskede imidlertid også at formidle viden om naturen til mennesker, som ”bare” var glade for at gå en tur i skoven, og i midten af 1970’erne kom han på idéen med ”Naturlommekalenderen” og dens 365 små daglige naturhistorier.
Den første udgave udkom i 1976, og den dengang ganske unge Ruben Blædel fik ansvaret for at teste kalenderen. Han blev sendt ud i Dyrehaven nord for hovedstaden, hvor han stod ved den røde låge ved Klampenborg Station og uddelte pjecer om den nye kalender til folk på søndagsudflugt. Den blev taget godt imod, fortæller Ruben Blædel. Få år efter blev også Rubens mor, tegneren Strit Blædel, involveret i arbejdet med kalenderen, og hun var med helt frem til 2016. I dag er det illustrator Signe Kjær, som tegner til kalenderen.
Klima og natur har ændret sig over de fire årtier, kalenderen har eksisteret. Der er ikke længere urfugle på heden, og de fleste elmetræer i byer og skove er væk. Til gengæld dukker der nye arter op, heriblandt sommerfugle i den varme, tørre sommer sidste år.
”Naturlommekalenderen”s 365 dagstekster følger med i udviklingen i naturen, og der kommer nye tekster til hvert år. Enkelte naturbegivenheder fungerer som årstidsmarkører, som er med i kalenderen hvert år. Det kan for eksempel være årets første vintergækker eller bøgens udspring, hvilket i dag sker cirka 14 dage tidligere end i midten af det 20. århundrede.
Vejret og lokale forhold har stor indflydelse på de begivenheder, som finder sted i naturen, og derfor kan det ikke lade sig gøre at ramme plet på dagen hvert år, påpeger redaktør Gertrud Jensen.
Men dagsteksterne giver ifølge hende god inspiration til, hvad man kan kigge efter på sin gåtur i skoven, ved stranden og på engen.
”Med i frakkelommen, klar til egne notater om, hvad man oplever på sin tur. Sådan bruger mange kalenderen. Men vi hører også fra læsere, som bor i byen eller af andre grunde ikke er ude i naturen så tit, at de er glade for at kunne begynde dagen med en lille dosis natur. Det er fint i tråd med formålet med kalenderen, som siden første udgivelse har været at få flere til at få øjnene op for alt det forunderlige, som sker hver dag, hele året, i Danmarks natur. Den daglige naturglæde,” siger hun.
Den glæde kan læserne nu også finde her på Bagsiden.8