Prøv avisen

Blodets cirkulation bragte sindene i kog

Man kan ikke være venner med alle, men Jacques Blum var venner med rigtig mange uanset tro og baggrund. Foto: Lars Bahl/ Denmark

Den engelske læge William Harvey opdagede i 1600-tallet, at blodet cirkulerer i kroppen. Det var en opdagelse, der i første omgang var svær at sluge for datidens anatomer

At blodet cirkulerer i kroppen og leverer ilt til organerne, har ikke altid været almen viden. Det blev det først i 1600-tallet, da det blev bevist, at hjertet var en pumpe med klapper, der kunne dirigere ilttappet blod ind i hjertet via venerne og det iltmættede blod ud til kroppen gennem arterierne.

Indtil da var forestillingen om blodkredsløbet noget anderledes.

Det var den græske læge Galen i det andet århundrede, der videretænkte en funktionel tredeling af kroppen i lever, hjerne og hjerte. Tanker, som filosoffen Platon udtænkte først, og som blev videreudviklet af tidlige videnskabsmænd. Her var hjernen sæde for tankevirksomhed og sanserne; leveren trak næring fra tarmen og producerede mørkt blod, som flød gennem venerne til kroppens andre organer; hjertet var der, hvor varmen og livsånden blev opbevaret, og derfra fordelte den sig ud i resten af kroppen gennem det lysere røde blod.

Hjertet blev altså ikke betragtet som en pumpe, men derimod en blære, som sugede blod til sig fra leveren og trak luften, der blev indåndet i lungerne, til sig.

Det var den engelske læge William Harvey, der først offentliggjorde tanken om, at blodet cirkulerede rundt og ud i kroppen, og at hjertet altså fungerede som en pumpe. Og det var ikke et hvilket som helst postulat, hvorfor han ligefrem frygtede for offentliggørelsen af sin viden:

Det er i den grad nyt og uhørt, at jeg ikke alene frygter modgang fra nogle enkeltes uvilje, men er bange for, at jeg skal få alle mennesker til fjender, skrev han i værket Exercitatio Anatomica de Motu Cordis et Sanguinis på dansk: Anatomisk afhandling om hjertets og blodets bevægelse hos dyr.

LÆS OGSÅ: Østersøen rundt

Tobias Wang, der er professor i zoofysilogi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet forklarer, hvorfor det skulle være særlig kontroversielt at gøre op med blodets bevægelse i kroppen.

På det her tidspunkt havde man haft den samme forestilling i mere end 1000 år. Og den viden, som Galen havde beskrevet om hjertets funktion i det andet århundrede og under Romerrigets storhedstid, var altså det, man havde godkendt som rigtigt. Den viden, der fandtes, var godkendt af kirken og indfattet i den måde, man forstod, verden fungererde på. Og idet Harvey gik ind og ændrede på den viden, som var stålsat, lagde han op til, at man kunne betvivle sandhederne generelt. Så der var ikke noget guddommeligt over Galens forestilling om kroppen. Det var mere det, at man pillede ved eksisterende viden, der var et problem, siger han.

Herhjemme bragte opdagelsen i hvert fald sindene i kog. Blandt andet hos den medicinske professor Ole Worm, der i en modafhandling kastede løs med modargumenter mod den nye viden. Ikke desto mindre var opdagelsen en generation senere så accepteret, at Ole Worms egen lærling, Thomas Bartholin, rejste rundt i Europa som ambassadør for Harveys teori.