Klokken er kvart over syv mandag morgen. Jeg er i gang med madpakkerne. De tre børn og husbonden spiser havregryn og bladrer i Flensborg Avis. Radioen er stillet over på p4 Syd, og vi hører om valg i Vandkantsdan-mark og bortløbne køer. Hunden sidder og glor på mig med store øjne. Den håber hver morgen, at der falder en hel skinke ned i munden på den.
”Hvad skal vi have til aftensmad?”, spørger min datter.
Hvordan kan hun tænke på det allerede?, tænker jeg.
”Ja, nu far tager væk på orlov, så skal vi vel have alle de retter, han ikke kan lide,” fortsætter hun.
”Det er da et godt bud,” siger jeg.
”Hvad er det, du ikke kan lide,” spørger vi i munden på hinanden.
”Øhh, hvad mener I? Jeg kan da lide jer alle sammen,” siger min mand og kigger morgenforvirret op fra avisen.
”Ikke os! Hvad for noget mad kan du ikke lide?”, småsnerrer den yngste.
”Jeg kan lide al mors mad,” siger han.
”Men jeg behøver ikke at være her, når I spiser risengrød og råkostsalat. Og jeg er heller ikke så vild med bechamelsovs og smeltet ost, som I er,” siger min mand.
”Så skal vi ha' kyllingebryst med blåskimmelost og røget skinke,” siger sønnen.
”Og grillpølser med ost,” siger den lille.
”Og nudelauflauf,” nærmest græder den store af glæde over al den bløde pasta, bagt i mælkesovs, som vi skal have i den kommende måned.
Her i Tyskland kan vi nemlig mægtig godt lide auflauf. Auflauf er oprindeligt en soufflé eller en gratin, og løst oversat betyder det ”opløb” - man kan også nærmest se soufflémassen vælte op over kanten.
Nu er det en betegnelse for alle de retter, som vi tilbereder i ovnen med mælke-sovs og eventuelt med piskede æg, og som oftest bliver gratineret med ost. Der findes salte variationer med kar-tofler, ris og pasta og søde med frugt og grød. I anledning af sommeren har vi kommet asparges i - flot-te, hvide, asparges, der er dyrket her lige uden for Flensborg i Freienwill.
”Jeg er nu sikker på, at far ville elske den auflauf med alle de asparges,” siger den yngste og kigger over på hendes fars tomme plads.
Asparges auflauf
- 1 kilo hvide asparges
- 250 g pasta
- l mælk
- 1 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 1 dl fløde
- 2 dl bouillon
- 1 tsk citrontimian
- saft af citron
- revet muskat, salt og peber
- 25 g friskrevet parmesan
Skræl asparges og knæk det nederste stykke af. Skær eventuelt asparges i skiver på langs og skær dem herefter i fem centimeter lange stykker. Kog pastaen al dente i saltet vand. Varm mælken til den er næsten kogende. Smelt smørret i en anden gryde. Pisk melet ud i smørret. Hæld den varme mælk i lidt ad gangen og under konstant omrøring. Kog sovsen op og hæld fløde og bouillon i. Kog den igennem i cirka 10 minutter. Krydr med citrontimian og smag til med citronsaft, muskat, salt og peber. Hæld pastaen i et ovnfast fad. Fordel asparges over. Hæld sovsen over og drys parmesan over. Bag retten i ovnen i cirka 30 minutter ved 180 grader. Server varm eller lun.
Tip: Grunden til, at jeg varmer mælken til sovsen, er, at den så ikke klumper så let.