Dansk optager mange nye ord fra engelsk. Men det går også lidt den anden vej, så der også er danske ord, som slår an på engelsk.
Et af de nyeste eksempler er ordet hygge, som blev optaget i Oxford English Dictionary i 2018. Collins English Dictionary optog samme hygge i 2016 og havde det højt på en liste over nye ord i engelsk dette år, nemlig nummer to efter Brexit. Det er da hyggeligt, at englændere nu skal lære hyggen at kende, de må have brug for at hygge sig i Storbritannien i denne uhyggelige Brexit-tid.
I de nævnte ordbøger forklares ordet med betydninger som ”behageligt samvær” og ”tryghed”, ligesom det forklares, at begrebet eller fænomenet hygge er karakteristisk for dansk kultur og for danskernes levevis.
Jeg skal ikke her tage stilling til, om hyggen er så vældig dansk, men nogle steder ude i verden ser man altså sådan på os. Mange har så til gengæld svært ved at udtale ordet, som ofte bliver til ”hugge”.
På dansk opfatter vi begrebet som synonymt med behagelighed, at have det godt, at være tilfreds med eller finde behag i. Vi hygger os, og vi vil gerne hygge om familien. Det er nok rigtigt, når udenlandske iagttagere peger på, at ”Danish hugge” bygger på en dansk forestilling om det gode liv. Vi hygger os i hinandens fællesskab i skæret fra hyggebelysning og gerne ved en hyggelig pejs og med en hyggelig bog en mørk og kold aften bag de duggede ruder. Det lykkes så måske ikke altid så godt, men drømmen om hygge har man da lov at have.
Ordet har rod i norrønt og oldnordisk, hvor hyggja kunne betyde at tænke, mene eller være tilfreds med. Omkring 1800 kunne ordet betyde omsorg for, værne eller vogte over, som når digteren Schack von Staffeldt skriver: ”Du hygger det Forgangne, tro og bly”.
Grundtvig mener det samme, når han peger på, at der under Guds vingers skygge ”kun er for Smaafolk Hygge”. Efterhånden og i løbet af 1800-tallet bliver hyggen betydningsmæssigt forvandlet fra omsorg for andre til en mere indadvendt og selvspejlende dyrkelse af sig selv og sin egen tilfredse råhyggelighed.
Hyggen griber om sig i 1800-tallet. Det nye er hygge forstået som velstand, fred og fællesskab bag skærmende mure. Hjemme er bedst! Hjemlighed er det nye for borgerskabet i 1800-tallet. De velhavende og dannede borgermænd elskede at iscenesætte sig selv med deres kønne koner og artige børn, og de lod sig fremstille sådan i glans og med bravur af guldalderens malere.
Den moderne psykologis fader, Sigmund Freud, brugte og diskuterede begrebet das Unheimliche eller Unheimlichkeit som centralt for det, han beskrev som nødvendige fortrængninger i det moderne liv. Unheimlichkeit betyder uhygge, men også ikke-hjemlighed. Det ikke-hjemlige er det fremmede, det faretruende, das Unheimliche. Der er en klar forbindelse mellem det tyske ord heimlich, altså hjemlig, og det norrøne ord hygge.
Når vi hygger os, så bygger det på en forestilling om en hellig hjemlighed.