Prøv avisen
Liv i sproget

Brunsvigere og andre kageord

Fynboerne vil gerne gøre brunsviger til en fynsk specialitet. Ordet har oprindeligt ikke noget med kager at gøre, men med tysk øl. – Foto: Polfoto/Kåre Viemose

Der er mange steder hvor der er gået kage i sproget og sprog i kagerne

DR Fyn har fået den skønne, tossede idé at udpege en dag for brunsvigeren. Det skal nok blive både fedtet, klistret og morsomt.

Brunsvigeren, den karakteristiske kage af gærdej overhældt med en brun masse af farin og sukker, regnes, i hvert fald af fynboer, for at være en særlig fynsk specialitet. Det skal fynboer vel have lov til? Også selvom det måske kan diskuteres, hvis man vil være Rasmus Modsat.

Ordet brunsviger havde oprindeligt ikke noget med kager at gøre, men med øl. En brunsviger var nemlig i 1700-1800-tallet den danske udtale-forvanskning af navnet Braunschweig, der som bekendt er en by og et område i Niedersachsen i Tyskland.

Braunschweig ligger ved floderne Aller og Weser, der giver adgang til Nordsøen. Der var livlig trafik mellem Braunschweig og Danmark, dels via skibe og handel, dels via håndværkere på valsen. Braunschweig var, og er, kendt for det gode øl. Og for de fortrinlige pølser, der stadig går under navnet en braunschweiger.

Holberg skriver et sted om de gode brunsvigere, og her mener han først indbyggerne i Braunschweig, dernæst den gode øl, de fremstiller. I en annonce, et avertissement, fra Berlingske Tidende i 1870, der refereres i Ordbog over det danske Sprog, hedder det, at ”prima Brunsviger Humle kan erholdes billig paa Kultorvet 11”.

Digteren Emil Aarestrup skriver i 1835 om den dejlige Brunsviger Mumme, som han siden kalder den gode Brunsvigerpølse. Så brunsvigeren var øl og pølse, før der gik kage i den.

Samme brunsviger blev til en kage af gærdej med smeltet sukker og farin engang i 1800-tallet, da en københavnsk bager brugte navnet for at fremme sit salg af den søde sag. Siden er kagen tilsyneladende vandret til Fyn og er endda blevet en del af fynboernes ”nationale” dna.

Måske er der en fynsk vinkel, for det hævdes i flere parallelle fortællinger, at en gruppe af teglværksarbejdere og mestre kom fra Braunschweig til området ved Tommerup på Fyn for at udfolde sig inden for teglbrænding. De skulle have haft denne særlige gærkage-opskrift med. Jeg har ikke kunnet verificere historien, men den er både sød og fedtet ind i historisk sukker, så lad os sætte tænderne i den.

Men, når alt kommer til alt, så er der ikke beviser på sammenhæng mellem byen Braunschweig og den fynske specialitet. Bortset fra den sproglige sammenhæng. En brunsviger er sproghistorisk set en braunschweiger. Måske ligner brunsvigerkagens sukker-farin-topping det skummende, mørke Braunschweiger-øl? Det kunne være en slags forklaring.

Eller måske brugte den oprindelige københavnske bager faktisk en sjat af den gode øl fra Braunschweig? I dag vil fynboerne slås for retten til at kalde kagen for et fynsk oprindelighedsprodukt. Det er fint. Den særlige udgave, vores lokale bager kan levere, den er fynsk.

Der er andre steder, der er gået kage i sproget og sprog i kagerne. Franskbrød er ikke fransk. Waleskringler (uhm!) har ikke set Wales. Wienerbrød har ikke meget med Wien at gøre. Bortset fra at kager generelt er flotte i Wien, så mon ikke danske bagere har villet pynte kringlen lidt med det ry.

Forresten hedder det, vi kalder wienerbrød, Danish pastry eller bare Danish i USA, så kagerne kører med klatten sådan rent sprogligt og med glasur fra de folkelige fortællingers beredvillige bageovne. Det er da fedt som en fynsk brunsviger!

Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning.Professor Johannes Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret i Odense følger sproget i stort og småt hver mandag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@k.dk.