Buddhist: Meditation, løbeture og solrejser giver energi i mørket

Jeg har de sidste år beroet på en dobbelt strategi for at holde mig aktiv og i godt humør om vinteren. Jeg veksler mellem at kæmpe herhjemme mod mørket og flygte til syden mod lyset, skriver soka gakkai-buddhist Simon Høffding

Jeg lider af en mellemsvær grad af vinterdepression. Fra slut oktober og ind i marts bliver jeg sløv, søvnig, doven og fuld af tungsind. Hvis jeg fik lov, kunne jeg i denne periode snildt sove 10-12 timer hver nat. Det er en nedslående og temmelig upraktisk tilstand. Den er nedslående, fordi jeg som praktiserende buddhist forsøger at mestre mit sind og ikke er tilfreds med sådan at blive overmandet. Og det er upraktisk, fordi jeg har mindst lige så meget arbejde om vinteren som om sommeren.

Det lede ved det depressive er dens onde spirallignende struktur. Jeg bliver træt og doven og får lavet mindre og rørt mig mindre, hvilket bevirker, at jeg bliver i endnu dårligere humør, og endda en gang i mellem simpelthen flygter ned i min seng, fordi livet og eksistensen er for overvældende.

Jeg har de sidste år beroet på en dobbelt strategi for at holde mig aktiv og i godt humør, for at modvirke denne spiral. Jeg veksler mellem at kæmpe herhjemme mod mørket og flygte til syden mod lyset.

Herhjemme – ja det er ret trivielt – spiser jeg D-vitamin, bruger lidt lyslampe, kæmper for at komme ud at løbe et par gange om ugen, og endelig kæmper jeg for at komme op om morgenen og få klaret sindet rigeligt gennem min meditationspraksis, der består i at chante mantraet ”Nam-Myoho-Renge Kyo” (groft oversat til dansk: ”Jeg hengiver mig til den mystiske lov om årsag og virkning gennem vibration”).

Jeg chanter hos mig selv eller, for at være sikker på at komme tidligt ud af fjerene, ude hos andre, der som jeg er medlemmer af den verdensomspændende buddhistiske lægmandsorganisation Soka Gakkai International.

En morgen, hvor jeg både får løbet og chantet, måske en hel time, giver et helt andet liv, en kæmpe energi, og jeg får lavet dobbelt eller tre gange så meget, som hvis jeg bare tog direkte på arbejde.

Desværre spiralerer jeg ofte nedad på trods af min kamp. Så jeg supplerer med intelligent flugt: Jeg tager på ferie efter nytår til De Kanariske Øer, eller finder konferencer sydpå i vintermånederne. En uge eller tre mellem oktober og marts er tilstrækkeligt. Lyset, altså sollyset, har stor effekt på humøret. Da jeg studerede i Californien, var jeg aldrig trist om vinteren, og mit ophold i Australien i november-januar, mens jeg skrev ph.d., var ligeledes præget af livsglæde og arbejdsiver.

Men hvert år i Danmark forsøger jeg at beslutte mig for ikke at bukke under for mørket. Jeg kæmper med mig selv, og jeg tror, jeg vinder i længden, omend denne vinter bliver hård med vores mildt sagt jævne sommer- og efterårsvejr.

God kamp til alle jer andre!

Simon Høffding er soka gakkai buddhist og forsker ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet