I sidste måned skrev jeg om byggelarm i sommerlandet midt i sommerferien, og emnet viste sig at have bred interesse. Lokalavisen Frederiksborg Amts Avis tog emnet op i flere omgange, det samme gjorde ”P4 Eftermiddag”, og reaktionerne var mange. En læser af Kristeligt Dagblad skrev, at hendes søn, der har hus i Luxembourg, ved, at der ikke må bygges i august måned. Sådan!
Borgmester Anders Gerner Frost fra Gribskov Kommune, landets andenstørste sommerhuskommune, udtalte til lokalavisen, at han fandt ”problematikken relevant” – altså den med at forsøge at holde byggefri midt i sommerferien – men ”at vi som kommune ikke har hjemmel til at begrænse perioder, hvor der må bygges”.
”Jamen, så skaf dog den hjemmel,” er mit svar til det. Det er for let at læne sig tilbage og sige desværre, hvis man ellers godt kan se problemet for folk, der trænger til at holde fri uden larm og så ikke har andet end larm alligevel. Det er et spørgsmål om at vise hensyn.
Hvordan skaffer man så den hjemmel? Efterlys regler, lav dem selv, gå til grundejerforeningerne og til staten, indtil problemet er løst. Mennesker lever med konstant larm til hverdag, mange dør beviseligt af støj. Skal de så også døje i sommerferien?
I en grundejerforening tæt på mit sommerland arbejder man på sagen, men det får folk op at toppes og deler vandene. Men problemer kan løses, hvis man vil.
Jeg har lige holdt ferie på Samos. Det er aldeles utænkeligt at møde byggelarm midt i folks ferie der. Al den slags står stille i feriesæsonen. Så bygger man i stedet, når der ikke er turister. Og sådan er det mig bekendt mange steder rundt i verden, hvor der er mange turister.
Jeg har hørt om steder i Spanien, hvor problemet er blevet taget alvorligt, og hvor byggelarm er helt forbudt i turistsæsonen.
Da jeg i 1972 flyttede ind i min lejlighed i en ejendom i Valby, fremgik det af de papirer, jeg fik udleveret, at der skulle være ro i alle lejligheder efter klokken 23, ingen musik og højrøstet tale. Og det respekterer folk; et spørgsmål om hensyn. Holder nogen en fest en fredag eller lørdag, skriver man hensynsfuldt et opslag derom på opgangens opslagstavle.
I min egen grundejerforening i sommerlandet må der ikke slås græs eller larmes med andre af havernes mange meget støjende maskiner søndag efter klokken 12. Det overholder de fleste, af hensyn til hinanden og af hensyn til behovet for ro.
I mange nye etageejendomme med store altaner griller folk på altanerne. Det provokerer og generer andre. Så må der regler til. Den hjemmel, der ikke er, den kan skaffes, hvis man vil. De love og regler, der ikke findes, de kan laves og kan efterfølgende respekteres. Hvor svært kan det være at bo tæt på hinanden og samtidig vise hensyn?
På et område af stranden i Tisvildeleleje blev der denne sommer etableret et forsøg med røgfri zone. Nogle hylede op om forbudsdanmark. Andre jublede. Et spørgsmål om hensyn. Regler, der ikke var der før, kan laves senere.
Så konklusionen i mit hoved må være: Vis hensyn og forstå, at restriktioner på mange forskellige områder ikke er der for at genere folk, men for at vise hensyn og respekt.
Jeg har et bogmanuskript i skrivebordsskuffen, der hedder ”Ansvar og hensyn”. Jeg ved ikke, om det nogensinde skal udkomme. Jeg skrev det efter at have haft succes med bogen ”Høfligheden – hvad blev der af den?”, som jeg har holdt utallige foredrag om og stadig gør. Måske er der også behov for en bette opsang om de to emner, ansvar og hensyn.
Netop denne debat om byggelarm midt i folks sommerferie får jo pudsigt nok byggebrancen til at himle op om, at de har restriktioner nok.
Mit gensvar er, at de ikke viser hensyn nok, ikke er fleksible nok og ikke fatter, at håndværkere jo kunne holde ferie samtidig med alle andre. Så travlt har vi vel heller ikke med at bygge og bygge?
Vis hensyn, tak!