Prøv avisen

Charles Dickens' jul var mere end et juleeventyr

Charles Dickens-museet i London har pyntet op til jul, og det er gjort efter de beskrivelser, som blandt andet er givet i hans tekst ”Et juletræ”, der handler om hans barndoms jul. - Foto: Bjarne Nørum

Forfatterens første hjem i London er pyntet, så huset tager sig ud, som da Dickens og familien holdt jul der i 1838

Kalkunen er serveret på bordet, som er dækket op med den fine service - herunder tallerkener udsmykket med portrætter af forfattere. Selvom kalkunen er en plasticudgave, så er den med til at illustrere, hvordan det var at holde jul hos den store engelske forfatter Charles Dickens i 1838.

Det er Charles Dickens Museum i London, som er gået på opdagelse i såvel Dickens' som hans hustrus papirer for at genskabe julen fra dengang og pynte op med mistelten, kristtjørn, gran og naturligvis et juletræ.

”Charles Dickens elskede at fejre jul, både med sin familie og med sine venner. Hans kærlighed til julen var lidt ude af trit med den generelle tendens på den tid, og det vil være helt på sin plads at sige, at han på en ganske markant måde var ansvarlig for genoplivningen af briternes offentlige fejring af julen,” forklarer Louisa Price, der er kurator ved museet.

Dickens er naturligvis mest kendt for romanen ”Et juleeventyr” med historien om den sure gnier Ebenezer Scrooge, der til sidst finder juleglæden. Bogen udkom i 1843, og første oplag på 6000 eksemplarer var udsolgt på blot seks dage. Inspirationen bag var en parlamentsrapport om børnearbejde og fattigdom bag børn.

Men i 1838 var det en glad jul. Som ung mand havde Dickens den holdning, at julen var en tid til glæde og fejring, og han forstod slet ikke ”de forfærdelige personer, som ikke forstod at nyde julen”. Juletræet i dagligstuen er således pyntet med inspiration fra et af Dickens' tidligste skriverier om julen, ”Et juletræ”, hvor han beskriver børnenes reaktion på træet, ”der stod plantet midt på et rundt bord og tårnede sig op over deres hoveder”. Han taler også om pynten med gylden frugt og ikke mindst de lokkende gaver under træet.

”Men senere, efter blandt andet at have oplevet dødsfald i den nærmeste familie, så han også julen som en tid til at reflektere og til at mindes,” forklarer Louisa Price.

Selvom Dickens tidligt var en succesrig forfatter, var han også meget bevidst om, at han kom fra små kår, hvor faderen havde været i fængsel og måtte tage arbejdet på en skosværtefabrik for at få tingene til at hænge sammen. Nøjsomheden hang derfor ved, hvilket julekalkunen er et eksempel på. Hans hustru, Catherine, var kogebogsforfatter, og selvom hendes opskrifter var rettet mod middelklassen, så beskrev hun, hvordan kalkunresterne kunne anvendes på mange måder.

Det bliver også illustreret i et takkebrev fra Charles Dickens til en forlægger, der havde skænket en kalkun. Brevet blev først sendt i januar, ”for først nu er vi færdige med at spise den”.

Op gennem 1840'erne blev socialrealismen mere markant i Dickens' skriverier, og det var ikke kun i ”Et Juleeventyr”, men også i andre værker om julen .

”Dickens brugte sine historier på en radikal måde til at gøre læserne opmærksomme på sociale emner, og han prædikede budskabet, at julen var en tid til at tænke på de fattige og hjælpe de, der led,” forklarer Louisa Price og fortæller, at Charles Dickens også selv fulgte de råd, som han gav andre i sine skriverier.

Juleudstillingen på Charles Dickens Museum varer til helligtrekongersaften, som også var en festdag hos familien Dickens. Det var dagen, hvor deres første barn blev født.

Kalkunsteg var julemåltidet hos Charles Dickens. Både han og hustruen har beskrevet, hvordan kødet fra kalkunen rakte helt ind i januar. Foto: Bjarne Nørum