Hornmusik, candyfloss og elefanter i manegen. Cirkusserne er på turné i disse dage. De omrejsende cirkusser ses af mange som larmende underholdning for børnefamilier.
Men i virkeligheden er cirkus en klassisk kunstart, der i Danmark er på vej tilbage efter at have været overskygget af eksotiske dyr og letpåklædte kvinder i snart 100 år.
Da cirkusforestillingen så dagens lys i England i slutningen af 1700-tallet, var det finkulturelle højere borgerskab også at finde på publikumspladserne. Akrobatik, linedans, numre på hesteryg, teater og musik gik i den nye kunstart op i en højere enhed. Kunsten, der blev fremført i en rund manege, blev kaldt cirkus, det latinske ord for cirkel.
Dengang frygtede teatrene konkurrencen fra de nye cirkusforestillinger, men i dag er det ikke publikummet fra Det Kongelige Teater, der står i kø, når cirkustelte bliver slået op på landets grønne plæner. I Danmark har der siden 1920’erne været en fastlåst stereotyp forestilling om, hvad cirkus er, mener Benny Schumann. Han er selv klovn og kommer fra en lang slægt af europæiske cirkusartister.
”Nogle cirkusslægter har lagt sig fast på noget, der i virkeligheden er så dårlig smag, at det nærmest virker komisk. Hvis pigerne kommer ind med 10 centimeter lange sorte vipper, fjer på hovedet og i et kostume, der nærmest er skåret op til taljen, fordi de skal have lange ben, er det ved at være en parodi. Det var måske flot i 1950’erne, men i dag tænker man: ’Hvad foregår der her?’,” siger Benny Schumann.
Han oplever, at folk taler meget negativt om cirkus, og som født ind i en cirkusfamilie sårer det ham. For cirkus er mange andre ting end ”hornmusik og mine damer og herrer”, mener Benny Schumann. Ligesom der findes forskellige former for musik og dans, som tiltrækker forskelligt publikum, findes der også forskellige former for cirkus. Men det har mange i Danmark glemt.
”Der var engang en helt anden respekt omkring cirkus og for det smukke ord ’cirkus’. Cirkus er en kunstart, og det er synd og kedeligt at se, at cirkus’ renommé er blevet flosset, men globalt set har der faktisk aldrig været så meget godt cirkus med et højt kunstnerisk niveau, som der er i dag,” siger han.
Benny Schumann mener, at der i Frankrig er langt større forståelse for, at cirkus er en kunstart, og der findes langt flere forskellige typer af cirkus, hvor det kan være musikken eller hestene, der er i centrum. Han fremhæver også det verdensberømte fransk-canadiske cirkus Cirque du Soleil.
”De har også fået balletundervisning, der får det til at se meget smukt, elegant og smagfuldt ud. Og det virker på folk,” siger han.
Den cirkusstil, der ses i Cirque du Soleil, går i dag under navnet nycirkus. I virkeligheden er nycirkus meget lig den helt gamle klassiske cirkusstil, mener Benny Schumann. Han tror, at vi herhjemme fremover vil se færre eksotiske dyr i cirkus, mens klassiske dyder og samspillet mellem heste og mennesker, som det hele begyndte med, vil få mere plads.
De senere år er mange unge herhjemme begyndt at dyrke discipliner fra nycirkus. I 2014 blev den første videregående, SU-godkendte nycirkus-uddannelse, kaldet AMOC, Akademiet for Moderne Cirkus, oprettet.
Hos de omrejsende cirkusser og de gamle cirkusslægter har der hersket en helt særlig kultur, og på nogle områder har cirkussamfundet været et parallelsamfund med andre normer, siger Mikkel Knudsen, der er historiker og daglig leder af Cirkusmuseet. I nycirkus er det i mindre grad cirkuskulturen, men derimod kunstarten, der dyrkes.
Nycirkus opstod i 1970’erne, særligt i Frankrig, men for mange herhjemme er nycirkus stadig ukendt, og ordet kan dække over mange ting, siger museumslederen.
”Nycirkus udspringer hovedsageligt fra gadegøgl, dans og teater. Nycirkus afspejler en samfundsudvikling. Med kvindernes fri- gørelse begyndte man at tænke, at det måske ikke var helt i orden at lade kvinder optræde i så lidt tøj, og der har også været en tanke om dyrevelfærd, hvorfor du sjældent finder dyr i nycirkus. Hele aspektet i cirkus med at gå efter det sensationelle blev tænkt om, og man begyndte mere at bruge cirkus-disciplinen til at fortælle historier og være samfundskritisk.”
I dag er det ofte et yngre publikum eller mere finkulturelt publikum, der er at finde til forstillingerne, der også spænder bredt, siger museumslederen.
”Nycirkus har den fordel, at det kan være meget attraktivt for unge, da de også henter meget inspiration fra andre kunstformer som funkdans, parkour og gadekunst,” siger han.
”Nycirkus kan finde sted på gadehjørner og ikke kun i et telt og være alt fra en mand i skoven på en line til Cirque du Soleil, men fælles for det er, at det forholder sig kritisk til samfundet, hvor det cirkus, vi kender herhjemme, er meget ufarligt på det plan.”
