Prøv avisen

Crowdfunding en drøm om folkelig finansiering?

DK - Odense. 08/10/13 LEI : K Køkken og Bar i Btandt Passage i Odense åbnede i sommer. Ejeren Kim Lei skrabede sammen til finansieringen via crowdfunding fra lidt over 50 privatpersoner. Photo: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET Foto: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET/ Denmark

Crowdfunding-fænomenet består i, at private iværksættere gennem deres netværk henvender sig til offentligheden for at anmode om kapitalstøtte

Crowdfunding, som det hedder på dansk, for på engelsk ville det være crowd funding, betyder finansiering ved hjælp af mængden. Crowd betyder hob, flok, masse, menneskemængde eller de brede lag, mens funding er det samme ord, vi kender fra fond. Det er noget med kapital og finansiering.

Fænomenet består i, at private iværksættere, der skal bruge kapital til at sætte en produktion i gang, henvender sig bredt i deres netværk om kapitalstøtte. Henvendelsen sendes via sociale medier, altså Facebook, Twitter eller lignende, og vupti, så kan budskabet, bønnen eller tilbuddet gå ud i alle kroge.

Der er adskillige nye iværksættere inden for produktion, kultur og andet, som har rejst betydelig kapital på teknikken. Det bruges også af velgørende organisationer. Det mest berømte eksempel knytter sig måske til Barack Obama, da han finansierede store dele af sin kampagne ved at indsamle midler over nettet. Det særlige var, at Obama på den måde via nettet også kunne modtage små beløb til sin valgkampagne, og at mange, der ikke var velhavende, ved at sende nogle få dollars følte sig medansvarlige for den drøm, Obama lancerede. Det forlenede Obama med folkelighed. Han var ikke for stor til at bede de små om hjælp.

LÆS OGSÅ: På samtaletur i Prags metro

Det er den samme mekanisme, der er i crowdfunding for en iværksætter. Der kaldes på din lyst til at være med ikke på din lyst til at tjene penge. Det kan du gøre i det etablerede system, men her mit gode netværk får du chancen for at være med. Dine 100 kroner gør en forskel! Det er forestillinger og drømme, der driver det værk. Undertiden får man det støttede firmas logo i en nøglering eller lignende som tak. Man inviteres ind i kredsen og tildeles betydning. Andre gange kan der være en form for forrentning, men det er de små penge, de mange bække, der gør en stor å, som strømmer i det her landskab.

De små beløbs strømme er også det, der driver de såkaldte mikrolån, som hjælpeorganisationer arbejder med i fattige lande. En lokal familie i Kenya kan låne et beløb, der sætter den i stand til at investere i en ged og fire høns eller sædekorn. Det giver familien håb og muligheder.

Tankerne bag mikrolån og crowdfunding er de samme. De er båret af drømmen om at tale kapitalens institutioner imod eller i hvert fald gå uden om dem. Derfor kan ordet crowdfunding måske oversættes med folkefinansiering. Måske er socialfinansiering bedre, for metoden forudsætter de sociale medier.

Der vil opstå meget klam fidus i det her. Smarte folk vil score kassen ved at binde naive netbrugere en historie på ærmet, så vi rykker ud med skillinger. Det kender vi. Men der ligger i forestillingen om at iværksætte nedefra eller skabe gennembrud via brede, folkelige netværk en drøm, der er præcis den samme som den, der blev drømt i anden halvdel af 1800-tallet, og som blev til andelsbevægelsen. Drømmen om, at de små også har ret, især hvis de står sammen.