Prøv avisen

Da den kvarte krone havde kronede dage

En kvinde taler i en af de første mønttelefoner. Fra 1967 var 25-øren den mindste betalingsenhed til mønttelefonerne og dermed formentlig anledning til udtrykket ”Så får du ikke mere for den 25-øre”. Foto: NF/Ritzau Scanpix

I dag er det 10 år siden, at 25-øren mistede sin gyldighed. Mens mønten endnu ikke er værd at samle på, holdes den i live ved sprogets erindring om, hvad den engang betød

I 1905 havde 25-øren en bytteværdi på tre flasker hvidtøl. Men lidt over hundrede år senere blev mønten afskaffet som betalingsenhed, fordi den ikke længere havde nogen selvstændig købekraft. Den var simpelthen blevet for værdiløs i forhold til, hvor meget den kostede at producere, lød den officielle forklaring fra Nationalbanken.

Før den lille kobberfarvede mønt gik fallit, i dag for 10 år siden, nåede den at skifte motiv cirka otte gange. Derfor husker danskerne den også forskelligt. Fra den sølvlignende mønt med hul i til efterkommeren af bronze, som man knap nok gad at bukke sig ned efter for at samle op.

Blandt møntentusiaster er der stadigvæk skepsis omkring 25-ørens afskaffelse.

”Det betød, at en del af danmarkshistorien også forsvandt,” mener Bernt Jensen.

Han er formand for Bornholms Møntsamlerforening og husker tydeligt, da han som barn fik en 25-øre stukket i hånden, som han frit kunne snolde både isvafler og store kræmmerhuse med bolsjer med. Nu mobilepayer han sit 17-årige barnebarn, når hun er på besøg.

Bernt Jensen fortæller også, at 25-øren trods affektionsværdien ikke er i høj kurs i numismatiske kredse, som er et andet ord for møntsamlere. Sidste år blev 25-øren blot vurderet til én krone.

”Måske bliver den noget værd igen om 50 år, men lige nu er det sådan en slags mønt, som man gerne vil af med”, fortæller Bernt Jensen.

25-ørens kulturelle betydning står dog stærkt tilbage takket være sproget. Eksempelvis er udtrykket ”så får du ikke mere for den 25-øre” en fast vending, som stadig bliver brugt. Det fortæller Johannes Nørregaard Frandsen, der er professor i litteratur på Syddansk Universitet:

”Ordsproget er muligvis afledt af mønttelefonerne,” fortæller han.

I en periode, fortsætter Johannes Nørregaard Frandsen, var 25-øren den mindste betalingsenhed i mønttelefoner, og derfor var det også den mønt, mange indsatte i automaten, når centraldamen afbrød opkaldet for at minde om, at pengene var ved at slippe op.

Mennesker på tværs af generationer husker måske også de gakkede figurer Piphans og Snurre Snup, der har vist sig på dansk tv siden 1980’erne. Ved udgangen af de populære tegnefilm fra amerikanske Warner Bros. oversættes ”That’s all Folks” nemlig til ”Så får I ikke mere for den 25-øre” på dansk.

Om barndommens og sprogets erindring om 25-øren er nok til at sikre dens liv fremover, afviser Bernt Jensen ikke. Han er mere nervøs for, at 50-øren bliver næste offer for det voksende kontantløse samfund i Danmark:

”Hvis mønterne forsvinder til fordel for elektroniske penge, ryger der samtidig en kontakt mellem mennesker. Og der er synd.”

En 25-øre i 1967. I dag er en 25-øre en krone værd og er altså ikke værd at samle på ifølge møntsamlere. Foto: Henning Marquardt/Ritzau Scanpix