I disse uger arbejdes der på højtryk ved Rubjerg Knude i Nordjylland med flytningen af det ikoniske fyr, der i årevis har kunnet se afgrunden komme nærmere og nærmere. En ingeniørmæssig imponerende redningsaktion med episke dimensioner, som Kristeligt Dagblad har fortalt om senest i gårsdagens avis.
Begivenheden har givet anledning til historier, bragt her på Bagsiden, om andre flytninger af større bygninger, som for eksempel rådhuset i Randers og en hel røntgenafdeling på Rigshospitalet.
Denne gang er turen kommet til Frederikshavn. Som læsere har gjort Bagsiden opmærksom på, så fandt der også i den jyske by et imponerende stykke flyttearbejde sted tilbage i 1970’erne.
Den historiske bygning Krudttårnet, der oprindelig var bygget som en del af et forsvarsværk i slutningen af 1600-tallet, stod simpelthen i vejen for byens udvikling dengang.
Krudttårnet lå midt på det areal, hvor byens havn i hundrede år havde udvidet sig hastigt. Derfor skulle det flyttes 270 meter. Det fortæller Jan Michael Madsen, direktør for Fonden Tordenskiold, der har til formål at udbrede Frederikshavns kulturhistorie.
”Den del af kajen, hvor bygningen lå, der stadig hedder Kulkajen, skulle udvikles, da man begyndte at gå væk fra olie. Man ville bygge en ny dok, der kunne servicere en ny type skibe. Men på det her areal lå Krudttårnet, og man kunne ikke bare meje det ned, da det var en fredet bygning,” fortæller han.
Krudttårnet lå gemt og klemt inde blandt kraner og containere, og de fleste kunne derfor godt være enige om, at det ville være fint, hvis det fik en ny placering 270 meter derfra. Men før arbejdet kunne igangsættes, skulle projektet igennem den rituelle tovtrækning om finansieringen.
I 1973 var det på plads, og arbejdet kunne begynde. Først begyndet man med at grave den 4500 tons store bygning op og støbe en enorm betonkonstruktion under. Og sammen med nogle ståldrager, der gik igennem bygningen, fik man løftet bygningen to meter over det normale niveau. Herefter begyndte selve processen med at få flyttet bygningen de 270 meter.
”Metoden var at skubbe den hen over nogle betonvanger, som man støbte gradvist i takt med, at man bevægede sig frem. De her skinner beklædte man så med teflon, så det fik noget at glide på. Fremdriften fik man med en masse mindre donkrafter, der hver især kun kunne skubbe bygningen et par centimeter, før at stillingen skulle skiftes,” fortæller Jan Michael om den omfattende flytning, der endte med først at stå færdig i august 1975.
Projektet blev også forsinket af uheld undervejs. Det mest omfattende havde faktisk sin oprindelse ved et nærliggende byggeprojekt. For nede ved havnen spildte man ikke tiden med at få anlagt den nye dok, der kunne øge indtjeningen, og som også var hovedårsagen bag, at man overhovedet flyttede Krudttårnet.
Men det nye byggeprojekt blev ramt af en oversvømmelse, da havet pludselig brød igennem byggeriet. Også flytteprojektet blev ramt af oversvømmelsen med den konsekvens, at Krudttårnet sank ned. Det gav ifølge Jan Michael Madsen bygningen tilnavnet ”Det skæve tårn i Frederikshavn”.
Derefter stod projektet stille i et halvt år, da endnu mere tovtrækkeri skulle afsluttes om, hvem der var den retmæssige ejer af regningen for uheldet. Men flytningen kom i sidste ende igang igen, og i sensommeren 1975 var Krudttårnet klart til at blive indviet på sin nye placering. Dronningen, prins Henrik og de dengang små prinser, Frederik og Joachim, var inviteret til begivenheden. Men ligesom med selve flytningen var klargørelsen af arealet omkring Krudttårnet, der nu lå frit og tilgængeligt for besøgende, også trukket en smule ud. Man havde ikke kunnet nå at anlægge græs i tide. Heldigvis var områdets gartner snarrådig og innovativ.
”Han fandt på, at man i stedet såede karse, så der kom et grønligt skær, der hvor der skulle have været græs. Ældre frederikshavnere fortæller gerne lystigt om den duft af karse, der var i hele området ved indvielsen,” fortæller Jan Michael Madsen.
Besøger du det frederikshavnske vartegn i dag, som er indrettet som museum, er karsen dog i mellemtiden blevet erstattet med rigtigt græs.