Da fjernsynet var en trussel

Flere vælger tv-apparatet fra, og 70 års tv-tradition lakker mod enden

Familie foran fjernsyn i 1961
Familie foran fjernsyn i 1961. Foto: ritzau.

Engang var det ethvert hjems husalter, placeret lige midt i stuen, så hele familien kunne samles om det for at blive underholdt, oplyst eller bare fordrive tiden med, hvad flow-tv’et kunne byde på. Men at holde sig opdateret med tv-guiden og zappe tilfældigt forbi kanalerne hører efterhånden fortiden til. Loyaliteten mod tv-apparatet forsvinder i disse år.

En ny undersøgelse fra det internationale konsulentbureau Accenture viser, at udviklingen nu går hurtigere end nogensinde, og at knap hver fjerde af de adspurgte medieforbrugere i alderen 15 til 65 år i dag ønsker at se tv på et klassisk tv-apparat. Det er et fald på 55 procent på bare et år.

I stedet foretrækker man at streame programmer, man selv har lyst til at se, via tablets og smartphones.

Udviklingen har skabt en bekymring for, hvorvidt fælleskabsfølelsen bliver udvandet, når danskerne ikke længere samles foran apparatet i hjemmene og ser de samme programmer, som vi nu har gjort det i næsten 70 år. Men med ny teknologi følger ofte nye bekymringer, og det var også tilfældet, da fjernsynet for cirka et halvt århundrede siden kom til og udfordrede radioens plads i huset.

I slutningen af 1940’erne så mange med skeptiske blikke til England og USA, som var hurtigere med fjernsynsteknologien. Kristeligt Dagblad skrev i 1950 en artikel, der belyste debatten.

”Fra mange sider er man af den overbevisning, at det er direkte skadeligt for hjemmene, og de fleste er enige om, at det helt vil ændre hjemmelivet,” stod der om fjernsynet. Ud over at være skadeligt for hjemmelivet, var mange også bekymrede for, om sportsbegivenheder og teatre ville få dårligere besøgstal, hvis alle kunne se fodboldkampe og forestillinger hjemme i sofaen.

Modstanden mod levende billeder i stuen findes mange steder i aviserne dengang, også på mere indirekte vis. Blandt andet i en anmeldelse af en romersk teaterforestilling opsat i et såkaldt radiofonisk arrangement i 1948. Skribenten skrev:

”Ved disse Udsendelser glæder man sig over endnu ikke at være blevet begavet med det nøgterne tekniske fjernsyn, saa svundne Tiders Scenarier lyslevende kan faa Lov at tone frem for Fantasiens Fjernsyn fremmanende af det skabende Ord alene.”

Efter en britisk fjernsynsudstilling i Tivoli i 1950 var interessen fra befolkningen så stor, at den ikke længere kunne ignoreres. Over en million mennesker besøgte udstillingen for at se fjernsyn med rigtige programmer, så efter mange års modvilje, særligt fra politisk hold, indkøbte Statsradiofonien udstyr fra hollandske Philips.

Den 2. oktober 1952 gik fjernsynet i luften i Danmark, samme dag som det skete i Holland. Avisen skrev: ”Mellem det hollandske og det danske fjernsyn, der starter samtidig tirsdag aften, er der truffet aftale om udveksling af hilsener i form af film fra de to landes fjernsynsforberedelser.”

Avisen bragte også den første tv-oversigt nogensinde, hvoraf det fremgik, at man, ud over velkomsten, kunne se Ugerevyen, Harlekins Tryllestav og en hilsen fra BBC. Det sidste dog kun over lydsenderen.

Fremvisning af fjernsynsapparat i 1958.
Fremvisning af fjernsynsapparat i 1958. Foto: ritzau