Da Henrik blev skilt, holdt han jul alene hvert andet år. Så besluttede han sig for at blive julemand

Henrik Larsen Kristensen har været julemand i 10 år. Det bedste ved at være julemand er glæden ved at give og at have med børn at gøre, siger klubmedarbejderen

Henrik Larsen Kristensen fandt ud af, at han ville være julemand, da han pludselig skulle holde jul uden sin søn hvert andet år.
Henrik Larsen Kristensen fandt ud af, at han ville være julemand, da han pludselig skulle holde jul uden sin søn hvert andet år. . Foto: Privatfoto.

Hvordan holdt du jul, da du var barn?

Jeg er vokset op med en helt traditionel dansk jul i familiens skød med bedsteforældre og onkler. Vi fik and og steg og hele svineriet. Jeg husker især hyggen omkring træet og gaverne. 

Har du et særligt juleminde fra din barndom?

Min onkel fik altid mandlen. Uden at snyde, og det var ikke engang, fordi han tog den største portion. Jeg kan huske engang, min onkel tilbød mig at bytte skåle med risalamande. Han havde kun en lille portion tilbage, og der var kirsebærsovs på, som jeg ikke kunne lide. Jeg havde selv en stor portion, så jeg sagde nej til at bytte, og det var den dummeste beslutning. For mandlen var selvfølgelig at finde i den der lille klat. 

Hvad er julemagi for dig?

Jeg har altid været glad for jul. Men julen har også forandret sig. Jeg har en søn fra et tidligere forhold, og da hans mor og jeg gik fra hinanden for 20 år siden, skulle jeg holde hver anden jul uden ham. Det var, som om julemagien forsvandt, så jeg tænkte: "Hvad søren kan jeg så gøre?". Der blev tanken om at blive julemand født. 

Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle starte, men en dag snakkede jeg med en kollega, der var julemand. Han kunne se på mig, at jeg havde en julemand i mig. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, der gør, at nogle er julemænd, og nogle ikke er. Men han var ikke i tvivl.

Henrik Larsen Kristensen er julemand og har været det i 10 år. Her ses han sammen med sin kone Susanne, som er nissemor, sin datter Cecilie og sin søn Christian, som er nisser.
Henrik Larsen Kristensen er julemand og har været det i 10 år. Her ses han sammen med sin kone Susanne, som er nissemor, sin datter Cecilie og sin søn Christian, som er nisser. Foto: Privatfoto

Jeg havde bare ét problem. Jeg lignede slet ikke en julemand. Jeg var ung og havde kort, mørkt hår. Jeg var ganske vist lidt tyk. Jeg var godt klar over, at jeg kunne gå ned i Fætter BR og købe et julemandskostume til 199 kroner, men det var bare ikke mig. Det var ikke gennemført. Jeg går altid all in, og jeg ville også gerne skille mig ud. Heldigvis havde jeg en svigerinde, der på en, to, tre, trylleslag syede et julemandskostume til mig. Og så blev idéen ført ud i livet, og julemagien vendte tilbage.

Det bedste ved at være julemand er glæden ved at give og at have med børn at gøre. Man skal kunne elske børn, uanset om det er lille frække Frederik eller lille søde Signe. Julemanden opdrager ikke og skælder ikke ud. Julemanden har tid til at stoppe op og snakke med børnene. Han lytter, og det betyder rigtig meget for dem. Det er julemagi for mig. 

Når jeg kommer hjem efter en lang dag som julemand, sætter mig i stolen og bliver vartet op af nissemor, så er jeg fyldt med glæde. Når jeg tænker dagen igennem og får sms’er fra kunder, hvor de siger tak, så giver det hele mening. Det er fantastisk, og det er også julemagi. 

Hvordan skal du fejre jul i år?

Juleaften er årets travleste dag, når man er julemand. Derfor holder jeg jul den 22. december. Jeg har jo også en søn fra et tidligere forhold, og det har min kone også. Vi har begge to vores forældre i behold og søskende hver især. Det ville aldrig lykkes at samle alle de mennesker juleaften. Vi prøvede at holde jul den 23. december, men vi måtte sande, at vi ikke kunne spise and to dage i rap. Derfor blev det den 22. 

Men hver juleaften, altså den 22., kommer der en julemand. Og det er ikke mig. Jeg har jo en del julemandsbekendtskaber, og flere af dem har ikke nogen nisser eller en nissemor. Derfor låner jeg nogle gange mine nisser ud – altså mine to mindste børn. De holder af ham, og det vil de gerne. Som “betaling” dukker han op på vores juleaften. Mine forældre plejer at sige, at efter der er kommet en julemand i familien, er julen blevet noget helt andet.