Prøv avisen
Fra arkivet

Da rugbrødsbagerne fik mere i løn

Her kræver strejkende kvindelige bryggeriarbejdere ligeløn ved demonstration foran Københavns Rådhus i juni 1960. Foto: Ebbe Andersen/Scanpix Ritzau.

Dansk arbejderhistorie er fuld af strejker og kriser. De store husker de fleste, men hvad med finbrødskrisen i 1897?

Endnu en gang truer strejker og lockout i horisonten, denne gang i større omfang på grund af krisen i overenskomstforhandlingerne om blandt andet løn. De største konflikter står tilbage som historiske milepæle, men det er langtfra alle stridigheder, der har resulteret i stillestående tog, aflyste konfirmationer og tomme skoler.

Det gælder for eksempel en strejke i marts 1897, hvor en meget specifik gruppe bagere valgte at nedlægge arbejdet. Det blev omtalt i Kristeligt Dagblad:

”Det forlyder, at Finbrødsbagerne ville strejke i April Maaned for at opnaa en lignende Lønforhøjelse som den, Rugbrødsbagerne op-naaede ved Strejken i Efter-aaret,” skrev avisen dengang.

Heldigvis varslede bagerne af finbrød, eller hvidt brød, at strejken ikke ville vare længe. Danmark undgik altså en tidlig udgave af gærkrisen fra 1998, hvor brød forsvandt helt fra hylderne.

Finbrødsbagerne var ikke de eneste, der strejkede i slutningen af 1800-tallet, hvor Kristeligt Dagblad stadig var en ny avis. Der var tale om en sand bølge af mindre strejker og lockouts, og man kunne i avisen følge skræddersvende, uldspindere, havnearbejdere og kuske protestere på livet løs.

Også ungdommen var med på bølgen, og i 1897 nedlagde nogle helt unge drenge arbejdet på Fabrikant Jochumsens havemøbelfabrik i Svendborg. Det blev beskrevet i artiklen ”Moderne Ungdom” af en journalist, som havde svært ved at tage initiativet seriøst.

”Forleden Dag blev der etableret en Strejke efter alle Kunstens Regler af nogle usædvanlig unge Samfundsmedlemmer. Man er i de unge Herrers Fagforening (!) kommen til den moderne Erkendelse, at det sociale Spørgsmaals Løsning og Samfundets Vel krævede en Forandring af det bestaaede.”

Fabrikken valgte i første omgang at udskifte de unge drenge. Med piger. Og det var ikke noget, der passede det ”stridbare korps”.

”Uddannede efter de bedste moderne Mønstre indfandt de sig i Dagens Løb, forulempede paa forskellig Maade de arbejdende, titulerede dem ’Skruebrækkere’ osv.,” skrev Kristeligt Dagblad.

Septemberforliget fik i 1899 kontrol over strejkerne, men en del år senere, i 1936, opstod en særlig transport- og skibstømrerstrejke, hvor omkring 100 mand nedlagde arbejdet og fik opbakning til deres sag i andre dele af fagbevægelsen.

Sympati og solidaritet spillede også en stor rolle, da 500 kvinder nedlagde arbejdet i Tuborgs aftapningshaller i 1950. Kernen i konflikten var et anonymt brev, som fik en kollega fyret for at stjæle ølflasker.

”De kvindelige arbejdere krævede at faa forevist brevet. De mente, at det stammede fra en arbejdskammerat. Ledelsen nægtede at efterkomme dette forlangende, og resultatet blev, at 500 arbejdersker i fredags nedlagde arbejdet efter en vedtagelse ved haandsoprækning,” skrev Kristeligt Dagblad.

Strejken blev dømt ulovlig, og efter kun én dag vendte kvinderne tilbage til aftapningshallerne.

I dag er alle årgange af Kristeligt Dagblad søgbare og læsbare på

Sporvognspersonale strejker under Anden Verdenskrig. - Foto: Vagn Hansen