Da studerende overtog psykologi-lokalet

I dag for 50 år siden besatte 100 studerende Københavns Universitet og satte gang i det danske ungdomsoprør

For 50 år siden besatte 100 psykologistuderende lokaler på Københavns Universitet. Her fra deres ”kommandocentral”, hvor aktionen blev udført. – Foto fra Kristeligt Dagblad 23. april 1968.
For 50 år siden besatte 100 psykologistuderende lokaler på Københavns Universitet. Her fra deres ”kommandocentral”, hvor aktionen blev udført. – Foto fra Kristeligt Dagblad 23. april 1968.

I disse dage, hvor der tovtrækkes om overenskomster for de offentligt ansatte, er det præcis 50 år siden, at der også blev forhandlet om forholdene for de studerende.

Der var usædvanlig meget aktivitet på de gamle universitetsgange i København i april 1968. Det internationale studenteroprør var for alvor nået til Danmark.

Den 19. april havde de danske studerende også fået nok af den gamle måde, tingene blev gjort på, og 100 psykologistuderende besatte Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Begivenheden, der satte gang i det danske ungdomsoprør det berømte historiske år, blev også omtalt i Kristeligt Dagblad:

”Nøgleordet bag studenterdemonstrationerne på Københavns Universitet er medbestemmelse; et ønske om, at studenterne får mulighed for selv at være med til at præge deres studieår, med til at fastlægge pensum og undervisningsforme,” skrev journalist Finn Nielsen nogle dage efter aktionen i en artikel, hvor kravene på sin vis findes rimelige:

”Baggrunden må samles i det ret udefinerbare, der hedder generel utilfredshed. Universitetsundervisningen bærer tydeligt præg af tradition, bærer i undervisningsplanerne præg af, at visse professorer har visse kæpheste, og alt i alt har undervisningens tilrettelæggelse vel en tendens til ikke at følge med udviklingen.”

I en anden artikel i samme avis beskrives en fantastisk aktivitet blandt de psykologistuderende, som barrikaderede sig i deres undervisningslokaler.

Her blev afholdt møder, etableret børneparkering, og forelæsningerne fortsatte efter de studerendes egen studieplan. Artiklen beskriver, hvordan universitetsrektor Mogens Fog indkaldte til hastemøde og var positivt indstillet over for studerendes krav om studienævn.

Demonstrationerne var ikke noget mål sig selv, men et middel til forhandlinger på lige fod mellem lærere og studenter, påpegede Finn Nielsen i sin artikel, og det, der var ”i de studerendes interesse, burde også være i professorernes interesse, og er i samfundets”, afsluttede han.

I dag er alle årgange af Kristeligt Dagblad søgbare og læsbare på