Prøv avisen

Dækkede borde fortæller herregårdshistorie

Frederiksdal herregård er kendt for sin produktion af kirsebærvin, hvilket skinner igennem på både bord og væg. - Foto: Ingrid Riis Hovgaard

Reventlow-Museet Pederstrups nye særudstilling lader seks kvinder fra lollandske herregårde skildre deres egen og gårdens historie igennem et veldækket bord. Smukt og enkelt skaber bordene liv i de historiske stuer

Herregården Pederstrups enkle empirehovedbygning ligger idyllisk midt i den velholdte park på Vestlolland. Indenfor byder de farverigt malede stuer med sine antikke møbler, smukke spejle, væg efter væg af slægtsportrætter og kobberstik, krystallysekroner, porcelænskaminer og flot svungne vinduespartier velkommen i det reventlowske hjem fra begyndelsen af 1800-tallet.

Scenen er sat ved det dækkede tebord, hvor husets frue, Frederikke Charlotte Reventlow, kunne tage imod gæster.

Børnenes legesager ligger spredt på gulvet, da huset var et fristed for en moderne familie. Selvom ægtemanden, greve C.D.F. Reventlow, var gehejmestatsminister og blandt de vigtigste politikere i det dansk-norske rige, levede familien her det enkle landliv efter tidens rousseauske filosofi.

Børnene fik lov til at boltre sig i natur og landliv, og Frederikke Charlotte ammede som en moderne kvinde selv sine 12 børn.

”Pederstrup var i 1800-tallet en af mere end 50 herregårde på Lolland-Falster, der nød godt af egnens fede muldjord. Her drev man intensivt landbrug, og datidens herregårde var store produktionsenheder med mange ansatte lige fra skytter, gartnere og mejerister, kok og husstab til de fæstede bønder på herregårdens jord,” forklarer museumsinspektør Louise Sebro fra Museum Lolland-Falster, der er ansvarlig for Reventlow-Museet Pederstrup.

”Herregårdene var vigtige hjul i økonomien, men det vendte landbrugsreformerne rundt på. Paradoksalt nok var Reventlows virke og reformer på lang sigt med til at afvikle herregårdslivet, som man hidtil havde kendt det. I 1900-tallet blev jord og bygninger afhændet mange steder, og muligheden for mange ansatte svandt også ind. Så i dag er herregårdslivet et helt andet, og det prøver vi at illustrere med den nye udstilling,” siger Louise Sebro.

For at afspejle, hvad en herregård er for en størrelse i dag, har museet inddraget seks kvinder bosiddende på lollandske herregårde:

Stephanie Knuth af Knuthenborg, Christel Lüttichau fra Søholt, Sisse Graum Jørgensen fra Søllestedgaard, Susanne von Rosen fra Rudbjerggaard og Vindeholme, Marie-Pierre Boel Andersen fra Kærstrup og Mette Rix Krabbe fra Frederiksdal.

De seks kvinder har hver valgt en af Pederstrups lyse stuer og her dækket et bord med afsæt i dem selv og deres herregårds historie. Det er der kommet seks meget smukke, forskellige og fortællende borde ud af, der skaber liv og stemning i Pederstrups gamle stuer.

”Fælles for de seks kvinder er, at de alle indtager en aktiv rolle ud over at være fruen i huset. Enten ved at arbejde med driften af herregården eller igennem andet arbejde uden for gården. For herregårdslivet i dag kræver, at man tænker nyt og anderledes for at få gårdene til at løbe rundt. Det er Knuthenborg et godt og velkendt eksempel på. På andre herregårde stiler man imod at være en del af fremtidens landbrug som på Frederiksdal med produktion af kirsebærvin. I dag kan kvinder også arve slægtsgården, som Marie-Pierre Boel Andresen har gjort med Kærstrup. Så her er det så at sige hende, der har gummistøvlerne på,” konstaterer Louise Sebro med et smil.

Samme gummistøvler står også lidt beskidte i hjørnet af den ene stue, for efter en lang travetur i mark og skov ved Kærstrup er der dækket op til te og det naturligvis med lokal honning.

På et andet bord er den fine barokhave på Søholt bragt til højbords med springvand og det hele, mens kirsebærtræer fra Frederikdal pryder væggene ved et tredje bord.

Arvet porcelæn, monogrambroderede servietter, smukke tekopper og glas afspejler små detaljer fra herregårdslivet, der i dag som tidligere både rummer privilegier og pligter. Sidstnævnte kan læses af de ’opdragende’ barnestole fra Søllestedgaard, der har så smalle træsæder, at børnene kun kan sidde helt oprejst med rank ryg – det hørte også til datidens børneliv på herregårdene.

Søholt Herregård har en smuk barokhave, som her er rykket ind på bordet med springvand og stramme linjer. – Foto: Ingrid Riis Hovgaard
Kærstrup herregårds ejer har dækket op til te med monogramprydede servietter og lollandsk honning. Gummistøvlerne har hun stillet afsides i et hjørne. - Foto: Ingrid Riis Hovgaard