Det danske og græske kan sagtens forenes. Også når det gælder mad, skriver Poul Joachim Stender. Prøv noget typisk græsk som fyldte auberginer, papoutsakia, kombineret med noget typisk dansk som stikkelsbær
Det passer ikke, at grækerne er Europas forkælede folk. Grækerne arbejder hårdt. Vi fnyser af forargelse over, hvor tidligt nogle af dem kan gå på pension. I stedet burde vi sætte det som et mål selv engang i fremtiden at få lavere pensionsalder, så der bliver tid til lave masser af god mad.
I Nordeuropa har vi til-egnet os den uskik at lade os styre af fornuften. Græ-kerne lader sig rive med af følelserne. De stemmer med deres hjerte, og det giver problemer. Men fornuften kan også give problemer, fordi fornuften sjældent giver plads for generøsiteten hverken i køkkenet eller andre steder.
En grexit er ikke, at Grækenland forlader euroen, derimod at vi forlader det billede, pressen har givet os, af et forvirret og uansvarligt græsk folk. Vi har utroligt meget til fælles med grækerne. Som de eneste lande i EU har vi og grækerne helt specielle bogstaver. De har det græske alfabet. Vi har æ, ø og å. Ligesom grækerne er vi et folk, der bor på masser af små øer. Og ligesom grækerne elsker vi at hygge os med velsmagende mad.
Det danske og græske kan sagtens forenes. Også når det gælder mad. Prøv for eksempel noget typisk græsk som fyldte auber-giner, papoutsakia, kom-bineret med noget typisk dansk som stikkelsbær. Grækenland og Danmark på samme tallerken, sådan som Grækenland og Danmark altid, trods forskellighed, bør stå side om side.
