I den senere tid har bagsiden bragt billeder og små historier om Danmarks gamle kirkeklokker. Der har været eksempler på klokker på både 400 år, 417 år og 689 år. Nu har flere læsere så gjort opmærksom på, at 689 år faktisk ikke er nogen alder for en kirkeklokke! Danmarks ældste kirkeklokke er nemlig cirka 900 år, og den sidder i Smollerup Kirke ved Viborg.
LÆS OGSÅ:En overset klokke i Himmerland
Troels Sørensen fra Årre skriver: Hvis vi skal lede efter Europas ældste kirkeklokke, skal vi vist hverken til Paris eller Lolland-Falster, men derimod til Smollerup ved Stoholm, Viborg. Smollerups kirkeklokke er stadig i brug.
Også Leif Møller fra Vridsted kan fortæller, at kirkeklokken i Smollerup skulle være Danmarks ældste, og at den stadig bruges.
Bagsiden har også modtaget en mail fra Ann-Kirstine Christiansen, som er afdelingsleder på Løgumkloster Kirkemusikskoles klokkenistafdeling, og hun fastslår, at den allerældste klokke inden for Danmarks riges nuværende grænser og som stadig er i brug af og til findes i Smollerup Kirke.
Ved Smollerup Kirke kan man stadig være heldig at høre en 900 år gammel lyd, som har lydt ud over landskabet i Smollerup lige så længe. Så gammel en originallyd er en stor sjældenhed, skriver hun.
Ann-Kirstine Christiansen skriver videre, at der findes faktisk en hel del meget gamle klokker i Danmark. Der står ikke altid et årstal på de allerældste klokker eller tekst i det hele taget så aldersbestemmelse må foretages ved hjælp af andre metoder. En af metoderne er formen på klokken. Formen har nemlig udviklet sig igennem tiderne. Man regner med fire hovedformer.
Den første holdbare klokkeform havde facon som en bikube. Dem daterer man til omkring første halvdel af 1100-tallet. De (der er kun en i Danmark, nemlig Smollerup-klokken) er altså omkring 900 år gamle!
På Smollerup-klokken står oversat til dansk: Dette fad (det vil sige klokken) af kobber (malm) velsign og beskyt det, o Gud!
Hvorfor fad? Jo, klokkestøberne støbte mange andre bronzeting; nogle af dem kaldte sig endda grydestøbere. Hvis en klokke og især en bikube-klokke vendes på hovedet, ligner den et kar eller en beholder af en slags. Der er forkortelser i teksten på Smollerup-klokken og ombyttede bogstaver, men stavefejl var meget almindelige på en tid, hvor ikke alle kunne læse og skrive.
Skrifttypen er lapidar (det vil sige romersk stenhugnings-skrift), og skriften er nedsænket i klokken. Skrifttype og udformning af teksten er eksempler på sekundære alderstegn, der også bruges til bestemmelse af en klokkes alder.
Efter 1100-tallets slutning forekommer bikubefaconen ikke længere.
Herefter kommer de næstældste klokker i Danmark.
Disse har sukkertop-form, det vil sige, at højden er længere end største diameter.
De er lavet fra cirka 1150. (Råbjerg Kirke, Vidstrup Kirke, Le Kirke og Urlev Kirke har de ældste sukkertop-klokker i Danmark). Der er mange flere gamle sukkertop-klokker i Danmark, men her er det igen et sekundært tegn, der viser en høj alder blandt sukkertop-klokkerne.
Det er nemlig slagringen på klokken (den tykke nederste del på klokken, der hvor lyden kommer fra). Går man fra ydersiden og ind på denne klokkens nederste kant, så skal den skråne nedad. Sukkertop-form og nedadskråning, ja, så er klokken næsten også 900 år. Dog ubestrideligt lidt yngre end bikube-klokkerne. Sukketopklokke-formen holder op med at være i brug i løbet af 1400-tallet. Man mener, at den stammer fra korstogenes tid, og at faconen er en inspiration østfra. Ved Betlehem blev der fundet nedgravede klokker, som åbenbart var blevet skjult i urolige tider. Disse havde samme facon.
Herefter har man så en form, som man har kaldt en overgangsform den sengotiske eller bare gotiske klokkefacon. Sådan set laves disse klokker stadig. Klokkerne ser nu meget brede ud. Skibsklokker og isbilens klokke er gotiske klokker. Gotiske klokker er meget skingre og kan ikke overhøres. Det er selvfølgelig god mening i, når det gælder skibsfart og isbil-årvågenhed, men selve klangen er der nu ikke nogen nydelse ved.
Fra 1500-tallet falder faconen så endelig på plads, og vi får den harmoniske facon på klokken. Det vil vel egentlig sige den tal-harmoniske klokkefacon, idet 1:2- og 1:1-forholdene groft sagt går igen i klokken. Klokken er nu næsten lige så høj som den er bred forneden (1:1). Og øverste del og nederste del står i et 1:2-forhold. Først med denne facon på klokken bliver det muligt at stemme den, skriver Ann-Kirstine Christiansen.
Hun gør også opmærksom på, at der findes en endnu ældre klokke udstillet lige uden for Danmarks grænse på Hedeby-museet. Den kaldes naturligt nok for Hedeby-klokken. Denne klokke blev fundet for cirka 40 år siden i vandet ud for Hedeby og dateres til 900-tallet. Klokken er på en måde flunkende ny, det vil sige, at den aldrig har været i brug.
Hvis man vil vide mere om de allerældste klokker her i Norden, kan man besøge hjemmesiden www.altomklokker.dk eller www.carillon.se. Sidstnævnte er en foreningshjemmeside på dansk og engelsk for den gamle nordiske klokkeforening Nordisk Selskab for Campanologi og Klokkespil.