Dansk bjørn har været i øjenhøjde med børn over hele verden i 70 år

Tegneserien om Rasmus Klump og hans venners eventyr, som siden er oversat til mange sprog, fylder 70 år i morgen

Rasmus Klump og hans venner Pingo, Skæg og Pelle. Tegning: Egmont Publishing A/S.
Rasmus Klump og hans venner Pingo, Skæg og Pelle. Tegning: Egmont Publishing A/S. .

De fleste har stødt på den lille bjørn Rasmus Klump og hans tre venner – pingvinen Pingo, pelikanen Pelle og sælen Skæg – i løbet af deres barndom. Det er i morgen 70 år siden, at man for første gang kunne se den pandekagespisende bjørn i en avisstribe, som udkom i Berlingske Aftenavis. Avisstriben blev skabt af det danske ægtepar Carla og Vilhelm Hansen, som insisterede på, at deres karakter skulle have et efternavn. Valget faldt på Klump, opkaldt efter ægteparrets nabos hund. Men det er ikke kun i Danmark, at Rasmus Klump er populær.Han er i løbet af sin levetid blevet oversat til en række andre sprog, hvor han fået nye navne som Petzi, Barnaby Bear, Pipi Xiong og Pol er et udpluk. Bjørnen, der selv kommer vidt omkring på eventyr i sit skib, er nemlig i dag international. Og det er i øvrigt mange år siden, at han blot var en tegnserie – i dag er han at finde på tøj, madkasser og i tegnefilm – og så har han fået sin egen legeplads i Tivoli i København, som ejer franchisen Rasmus Klump sammen med Egmont.

Franske Thierry Capezzone er en af de tegnere, som har fået lov til at tegne Rasmus Klump. Han har siden 2010 været med til at holde stregen og historien om bjørnen i live.

”Det er især i udlandet, at der er en stor interesse for nye historier om Rasmus Klump og hans venner. De er helt vilde med ham i Schweiz,” siger Thierry Capezzone.

Rasmus Klump er ifølge tegneren blevet yderst populær, fordi historien om bjørnen og de tre venner er relaterbar for børn og repræsenterer noget, som de kan genkende.

”Rasmus Klump er den kloge og kreative, Pingu er den, som til tider er en smule klodset, Pelle er ham, der altid har noget, man kan bruge i sin lomme, og Skæg spiser og sover det meste af tiden. De repræsenterer det at være barn, inden man bliver påvirket af voksenlivet,” siger Thiery Capezzone.

En af Rasmus Klumps store fans er Jakob Fabrian Krarup. Han har elsket Rasmus Klump, siden han var barn, hvor han læste tegneserierne om bjørnen. I dag elsker han figuren for dens enkle visuelle udtryk, og fordi den er i øjenhøjde med børnene, og så gemmer der sig ofte en vigtig moralsk fortælling i Rasmus Klumps eventyr.

”Når Rasmus Klump tager ud for at opleve verden, så gør han det med et utroligt åbent sind. Hver en karakter, som de møder på deres vej, er i Rasmus Klumps øjne en ven, som han bare ikke har mødt før. Der er en særlig empati i Rasmus Klumps handlinger,” siger Jakob Fabrian Krarup.

Den særlige empati kommer især til udtryk i historien om ”Dunkedyret”, som er en gris, der går og dunker alle de andre dyr i hovedet. Men Rasmus Klump får udskåret en træfigur af sig selv, som Dunkedyret så kan dunke i hovedet i stedet for. Efter at have slået træfiguren gør Dunkedyrets hånd så ondt, at den stopper med at dunke, hvilket giver Rasmus Klump mulighed for at tale med dyret.

”Rasmus Klump får bugt med Dunkedyrets vrede ved at vise forståelse for den vrede, som Dynkedyret bærer rundt på, og så får de vist også spist en pandekage sammen” siger Jakob Fabrian Krarup.

Den store Rasmus Klump-fan kan desværre ikke fejre jubilæet med at bage pandekager til kollegerne, som han plejer, men han håber, at han får tid til pandekager selv og en opdatering af den fanhjemmeside, han driver om Rasmus Klump.