Sæsonen for laksefiskeri i de danske åer er ved at gå på hæld, og vi kan se tilbage på et år med en markant fremgang i bestanden af danske vildlaks. I Varde Å blev der efter bare syv uger sagt stop for hjemtagelse af de helt store laks, da årets kvote på 107 fisk var nået.
At der er laks i de danske åer er ikke en selvfølge. Det skyldes blandt andet en stor frivillig indsats fra de lokale sportsfiskerforeninger, lodsejeres velvillighed og lydhøre politikere. Laksen i Danmark er fredet, men der tildeles kvoter for antallet af fisk, der må fanges hvert år.
Laksen er en anadrom fiskeart. Det betyder, at den både lever i fersk- og saltvand. Den atlantiske laks er en naturligt hjemhørende art i de vestjyske åer, men af åerne, der løber ud i Vadehavet, findes der i dag kun oprindelige laksebestande i Varde Å og Ribe Å. Siden 2000 har man ved en målrettet indsats kun udsat laks, der er hjemhørende i åerne. De øvrige åer, der løber ud i Vadehavet (Sneum Å, Kongeåen, Brede Å og Vidå), har ikke længere naturlige laksebestande, men får tilført yngel efter ”nærmeste nabo-princip”, altså fra Varde Å og Ribe Å.
Selvom der er en stor opgang af laks i disse år, så har laksebestanden i de danske åer det ikke nemt. Nye undersøgelser fra DTU Aqua viser, at sygdomme, forurening, spærringer og opstemninger samt en generel forøget menneskelig aktivitet alt sammen påvirker laksebestanden.
Fra kommercielle laksedambrug kan ”afstikkere” blande sig med åens laks og medbringe forskellige sygdomme såsom lakselus. Også lakseparasitter, som er et stort problem i Norge, kan nå til Danmark, hvis inficerede fisk bliver tilført de danske vandløb. Så er det slut med den danske laks.
Nye laksearter påvirker også vildlaksen herhjemme. I Danmark har vi i år set et stort antal pukkellaks i vores vandløb, og for nylig blev der opfisket sølvlaks i Danmark. De kan være vandret hertil fra områder, der er blevet isfrie som følge af klimaforandringer, og vil konkurrere om føden med den oprindelige laks.
Et centralt problem i de danske vandløb er, at forskellige spærringer forhindrer laksen i at vandre til gydepladserne længere oppe i å-systemerne. Det bliver derfor nødvendigt at opdrætte og udsætte lakseyngel i de danske åer, og det sker i samarbejde med de lokale sportsfis-kerforeninger.
Siden 1993 har lystfiskere skullet erhverve sig et fisketegn, og fisketegnsmidlerne er gået til pleje af blandt andet åerne og opdræt og udsætning af fiskeyngel. Danmark er helt unik på dette område, og uden fisketegnsmidlerne ville meget af arbejdet med åerne ikke have været realiseret.
Xenia Salomonsen er biolog og udviklingskonsulent ved Nationalpark Vadehavet.
