Dansk soldat ved fronten blev også reddet af bibel

Historien om en britisk soldat, der i 1917 blev reddet af sin bibel, fik en læser til at gøre store øjne og fortælle om sin morfars helt identiske oplevelse i selvsamme berømte slag

Billede af Frederik Tychsen.
Billede af Frederik Tychsen.

Den sønderjyske menig Frederik Tychsen kæmpede ved flere berømte slag under Første Verdenskrig og blev i 1917 ramt af en granatsplint. Heldigvis lå hans bibel i brystlommen og bremsede den dødbringende splint.

Den historie har siden været kendt i familien, men fortjener større kendskab.

Heldigvis opdagede Frederik Tychsens barnebarn Keld Balmer Hansen en opsigtsvækkende artikel på Bagsiden for nylig. Her kunne han læse en fuldstændig identisk historie om en britisk soldat, der for 100 år siden som mange andre tusinde soldater på begge sider af fronten var fanget i en umenneskelig skyttegravskrig i Flandern. Her blev anslået 325.000 allierede soldater og 260.000 tyskere slået ihjel i det over tre måneder lange og berømte slag ved den belgiske landsby Passchendaele. Mirakuløst overlevede menig Lemuel Thomas Rees et granatnedslag, der sendte en granatsplint direkte mod hans hjerte – og blev bremset af en lommebibel, som den britiske soldat havde i brystlommen. Hans granatramte bibel er nu et motiv på et britisk frimærke.

Historien om den britiske soldat er tilsyneladende ikke enestående, kunne Keld Balmer Hansen konstatere og tøvede ikke med at kontakte Kristeligt Dagblad for at gøre opmærksom på denne sammenlignelige hændelse i selvsamme slag.

Keld Balmer Hansen fortæller, at hans morfar, Frederik Tychsen, var dansksindet sønderjyde fra Agerskov født i 1897. Han kom i militærtjeneste i november 1915, bare 18 år gammel, og blev, som mange andre sønderjyder, tvunget til at kæmpe på preussernes side i krigen. Han deltog på den måde i det store slag ved Verdun i 1916, ved Passchendaele i 1917 og i et afgørende slag ved Marnefloden ved krigens slutning i juli 1918.

De begivenhedsrige år beretter morfaderen om i sine dagbøger i en lang sammenhængende fortælling fra november 1915 til oktober 1918, hvor han under et hjemmeophold i Agerskov deserterede over den dansk-tyske grænse.

Her er Det Nye Testamente, som Frederik Tychsen bar som soldat ved fronten under Første Verdenskrig. Bibelen reddede ham fra at få en granatsplint i brystet. Granatsplinten har anrettet et hårdt slag mod bogen og forårsaget de lodrette linjer. – Privatfoto.
Her er Det Nye Testamente, som Frederik Tychsen bar som soldat ved fronten under Første Verdenskrig. Bibelen reddede ham fra at få en granatsplint i brystet. Granatsplinten har anrettet et hårdt slag mod bogen og forårsaget de lodrette linjer. – Privatfoto.

I dagbogen kan man læse om både muntre og gruopvækkende hændelser, som han har oplevet. For eksempel da han under slaget ved Verdun den 6. juni 1916 blev hårdt såret af granatsplinter.

”Dagbogen har altid været et klenodie i min familie. Min mor har ofte, når familien har været samlet, læst op af bogen,” fortæller Keld Balmer Hansen.

Familien har nu skrevet bogen ind på computer og i dette forår fået den trykt i 30 eksemplarer til brug i familien. Den er på 150 sider og forsynet med Frederik Tychsens egne illustrationer.

I bogen kan man også læse om den dag i november 1917, hvor han blev reddet af et eksemplar af Det Nye Testamente, som familien er i besiddelse af, og som er mærket af slaget fra granatsplinten. På side 68 i dagbogen skriver han:

”Vi gravede en grav – løbegrav bag ved huset, og når skydningen var særlig slem, gik vi ud i den. En eftermiddag sad vi i huset og talte sammen. Der slog en granat ned på landevejen, og en stor granatsplint slog igennem døren og sårede kanoner Tvelschik i benet, og en anden i armen, derefter fløj den hen på brystet af mig med en sådan kraft, at jeg faldt bagover i halmen. Den ramte netop mit nye testamente, som jeg bar i brystlommen. Testamentet bærer mærker af det den dag i dag. De sårede blev forbunden og kom på lazarettet.”

Hans barnebarn fortæller også, at han sammen med sin mor for to år siden fulgte i morfaderens fodspor og foretog en rejse til de steder, hvor han kæmpede.

”Hans beskrivelser er så nøjagtige, at vi kunne følge i hans spor ved Verdun, i Flandern og ved Marnen,” siger Keld Balmer Hansen.

Frederik Tychsen førte dagbog fra november 1915 til oktober 1918 og lavede også illustrationer til. Her da han hentede en kakkelovn i Rolers sammen med soldaterkammeraten Witzleben. – Privatfoto
Frederik Tychsen førte dagbog fra november 1915 til oktober 1918 og lavede også illustrationer til. Her da han hentede en kakkelovn i Rolers sammen med soldaterkammeraten Witzleben. – Privatfoto