Prøv avisen

Danske forskere skaber klarhed om skyer

TEGNING: PETER M. JENSEN Foto: Ulrik Jantzen/BAM/.

Atmosfærekemikere fra København har fundet frem til vigtig ny viden om, hvordan skyer bliver til. Måske vil opdagelsen øge muligheden for at forudsige klimaets udvikling

Normalt er det ikke flatterende for forskere, hvis det, de forsker i, får påhæftet betegnelsen varm luft. Normalt er det heller ikke så godt, hvis forskningen er helt uden jordforbindelse. Men sådan er det ikke nødvendigvis, hvis man er skyforsker.

Ifølge Københavns Universitet har danske atmosfærekemikere fra universitetet, anført af professor Henrik Kjærgaard fra Kemisk Institut, netop medvirket til et veritabelt gennembrud inden for forskningen i skyers tilblivelse. Opdagelsen er gjort i samarbejde med forskere fra Tyskland, Finland og USA og er på vej til at blive offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Som universitetet formulerer det, har skyernes rolle i den globale opvarmning hidtil stået lidt tåget for klimaforskere. Der har manglet viden om, hvad der konkret får skyer til at dannes og blive store. Forskerne fra Københavns Universitet har været med til at påvise, hvordan dampe fra træer er en vigtig bidragyder.

LÆS OGSÅ: Orangeriets små mirakler

Skyer bliver oftest beskrevet som vanddamp, der hænger i atmosfæren. Men vanddamp vil kun samle sig i skyer, hvis det har en såkaldt skykerne at samle sig om.

Skykernerne er i bund og grund luftbårne partikler, og i sagens natur er der enorme mængder af dem. Men kemikerne har haft svært ved at forklare, hvordan partiklerne var blevet til. De fleste udgangspunkter, vi kender, er flygtige organiske komponenter, såkaldte VOCer. VOCerne er gasser, og vi har ikke haft nogen god forklaring på de kemiske mekanismer, der tillod gasserne at danne partikler. Det har vi nu, oplyser Henrik Kjærgaard.

VOCerne er altså ikke voksenuddannelsescentre for ordblinde, men gasser, der ofte afdamper fra træer og mest består af kulstof. Men skykerner er store partikler, der helst skal rumme iltholdige molekyler, fordi disse er bedst til at tiltrække vand. Tidligere forsøg har vist, at de kulrige VOCer lynhurtigt holdt op med at vokse, når de kom i forbindelse med byluft, men tyske klimaforskere fra forskningsinstitutionen Jülich fandt nu frem til, at VOCer, der vokser i ren luft, godt kan blive store. Præcis hvorfor det skete, havde tyskerne ikke det endegyldige svar på, men det var her Henrik Kjærgaard kunne bidrage med sin teoretiske viden på dette område.

De eksperimentelle resultater fra Jülich viste, at VOCerne kunne vokse sig store. Men de forklarede ikke hvordan. Det gør vores teoretiske beregninger. Jeg håber, at vi snart kan bruge den nye viden om skykernerne i klimamodeller, lyder Henrik Kjærgaards opsummering.

VOCerne bliver altså dannet fra skovenes træer i ren luft og derefter blæst ind over byerne. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan regne sig frem til en præcis formel for, hvordan skyudviklingen vil være ved forskellige koncentrationer af forurening. Det er den komplicerede regneopgave, forskerne nu har sat sig selv på. Hvis dette facit kan findes, vil man kunne opstille en tabel for, hvor store skyerne vil blive, som svarer til de eksisterende tabeller for tidevand.

Og når det sker, kunne man fristes til at forudsige, at Henrik Kjærgaard bliver dagens mand i skysovs.

Uniteds spanske overmænd nedlægger Schalke Foto: Jes Andersen/Københavns Universitet.