Det kan nok være, at der var en del briter, der fik deres morgente galt i halsen, da den store engelske avis The Telegraph i sidste måned bragte et interview med den danske ambassadør i London, Claus Grube. For danskeren tillod sig ikke alene at påstå, at danskere og englændere har en fælles sproglig arv, der kan spores tilbage til vikingetiden. Næ, han sagde, at vikingerne formentlig også bragte den sarkastiske humor til England.
Er der noget, som briterne er stolte af, er det deres verdensberømte humor. Og er der noget, som englændere prøver at fortrænge, er det vel, at det var os, der fik briterne til at ryste i bukserne. De danske vikinger var både bedre til at sejle og slås end dem, men måske var vores danske forfædres humor også englændernes overlegen.
Det er naturligvis en nærmest ubærlig påstand for briterne, der igennem 1000 år har forsøgt at tegne et billede af vikingerne som en kulturløs rockerbande, der kun kom sejlende for at hærge og voldtage. Den karikatur er måske mest egnet til at camouflere, at briterne engang var de små i skolegården, længe inden de tog ud for at civilisere store dele af verden som kolonimagt.
Men sandheden er nok, at de fleste såkaldte vikinger var bønder, dygtige sømænd og driftige kræmmere, der bare gerne ville slå en god handel af, når de nu endelig kom en tur til udlandet. Og måske fik de altså også fyret en del vittigheder af undervejs.
LÆS OGSÅ: Vikingernes kamp for Hvidekrist
Historien kommer heller ikke bag på den britiske forsker Sarah Ralph, der i øjeblikket arbejder med et forskningsprojekt om komedieindustrien i britisk fjernsyn på University of East Anglia. Og overfor Kristeligt Dagblads bagsideredaktion siger hun:
De fleste forskere vil nok pege på, at den britiske humor er særegen, fordi den afspejler et klassedelt samfund, som ikke findes andre steder i Europa. Men historien om, at vores sarkastiske eller absurde humor stammer fra vikingerne, er god. Og hvem ved, om vores nuværende fascination af det, vi kalder nordisk noir (for eksempel tv-serierne Forbrydelsen, Broen og Borgen, red.) har rødder langt tilbage i historien?. Sarah Ralph ser selv flere ligheder mellem dansk og engelsk humor:
Mange synes, britisk humor er underspillet og tør. Omvendt kan den også virke overdrevet og surrealistisk, ligesom for eksempel Monthy Python eller Father Ted.
Så måske var det legendariske Monty Python aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for de danske vikinger.
I artiklen fra The Telegraph peger den danske ambassadør, Claus Grube, i hvert fald blandt andet på, at allerede sagaerne er fyldt med sarkasme.
Oversætteren Niels Brunse, der er i gang med at oversætte Shakespeares samlede værker til dansk, mener også, at der godt kan være noget om snakken.
Der findes i hvert fald en del nordiske ord i engelsk, ligesom der nok også var mere samhandel end slåskampe mellem os i vikingetiden. Det ville derfor ikke være underligt, hvis vikingerne også havde smittet englænderne med deres humor, men det er nok svært at bevise, siger Niels Brunse og tilføjer, at et andet bud på, hvor den engelske humor kommer fra, er den victorianske tid, hvor der blev lagt bånd på både humor og følelser.
Det, der er sjovt, bliver næsten endnu mere sjovt, hvis det bliver holdt nede. Og derfor tror jeg også, at den britiske humor udviklede sig meget i årene fra 1800-tallet, siger Niels Brunse, der dog også skønner, at de gæve danske vikinger i det mindste har en lille aktie i den store underspillede britiske humor. Og det er jo heller ikke så ringe endda.