Danskere er vilde med videnskab

Danmark indtager topplacering i sin begejstring for alt det, der gør os klogere på verden, viser rapport

Der bliver forsket meget i Danmark, og det gavner borgerne, mener danskerne. Her fra Lundbeck laboratorier. –
Der bliver forsket meget i Danmark, og det gavner borgerne, mener danskerne. Her fra Lundbeck laboratorier. – . Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix.

Hvor meget ved du om videnskab? Mener du generelt, at du får noget ud af videnskab? Stoler du på din læge? Hvad med hospitalet?

Dette og en stor portion andre spørgsmål tog omtrent 1000 tilfældige danskere stilling til i maj sidste år.

Resultatet blev ifølge rapporten, at danskerne kan kalde sig verdens største ”videnskabsentusiaster”. Gennem 2018 blev over 140.000 mennesker fra hele verden stillet de samme spørgsmål om videnskab og sundhed. På spansk, swahili, mandarin og engelsk, fra Togo til Turkmenistan, i over 140 lande.

Arbejdet er nu præsenteret i rapporten Wellcome Global Monitor 2018, der er verdens første og største globale kortlægning af befolkningers indstilling til videnskab og sundhed.

Rapporten, som den velgørende fond Wellcome Trust har betalt for, har flere opsigtsvækkende konklusioner. Mange medier har blandt andet skrevet om rapportens kortlægning af, hvor vaccineskepsis er størst i verden.

Men undersøgelsen viser også, at danskerne topper lis-ten som verdens største ”videnskabsentusiaster”, som man kalder det i rapporten. Forskerne har spurgt dans-kerne om deres udbytte af videnskaben, og det mener 88 procent, at de gør.

De to mest oplagte forklaringer på, at videnskaben har gode vilkår i et land som Danmark handler om velstand og viden, mener lektor i videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfelt Nielsen.

”En positiv indstilling til videnskab hænger næsten altid sammen med socioøkonomiske forhold som et generelt højt uddannelsesniveau, der har en sammenhæng med velstand og en sund økonomi,” forklarer han.

Der er dog flere lande, der også er rige og veluddannede, men hvor befolkningen ifølge rapporten ikke er lige så positivt indstillet over for videnskab og sundhed som i Danmark. Herunder Frankrig, USA, Tyskland og Sverige.

Det fortæller, at der også kan være andre forhold ud over rigdom og uddannelse, der skaber særligt gode kår for videnskaben i Danmark, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

”Noget, man kunne pege på, og det er ikke underbygget af statistikken her, er de kulturelle og historiske forskelle,” siger han og uddyber:

”Undersøgelsen korrelerer ikke kun stærkt med, at vi er et af de rigeste samfund, men også at vi er et af de mest tillidsfulde og mindst religiøse samfund i verden,” slutter Kristian Hvidtfelt Nielsen.