Danskerne er vilde med hveder. Sidste år slog salget rekord

Salget af hveder før store bededag slog sidste år rekord. Og flere og flere vil have hveder af god kvalitet

Hvedeknopperne spises traditionelt set ristet og smurt med smør. Arkivfoto.
Hvedeknopperne spises traditionelt set ristet og smurt med smør. Arkivfoto. Foto: Eva Seider/Ritzau Scanpix.

Danskerne er vilde med dem, hvederne. De kridhvide, kardemommefyldte brød, som ristes og spises med smørret dryppende fra den lune krumme i mange danske hjem aftenen før store bededag.

Idéen med hvederne var ellers historisk set, at de skulle købes dagen før og først spises på den hellige store bededag, hvor selv bagerne holdt fri. Med tiden har traditionen dog udviklet sig, således at de fleste nu spiser hvederne allerede aftenen inden. Og danskerne spiser tilsyneladende flere og flere af dem.