Danskerne kan takke Etiopien for yndlingskaffen

Danskernes erklærede yndlingskaffebønne, arabica, stammer fra Etiopien. Landets kaffe er populær som aldrig før, og kaffeproduktionen stiger støt i takt med den voksende efterspørgsel fra hele verden

På den lille kaffebar på Tomoca i Etiopiens hovedstad Addis Ababa langes der hver dag mange kopper kaffe over disken.
På den lille kaffebar på Tomoca i Etiopiens hovedstad Addis Ababa langes der hver dag mange kopper kaffe over disken. Foto: Karitte Lind Bejer.

Duften af nykværnet og nybrygget kaffe bølger lifligt kunderne i møde på den lille kaffebar Tomoca i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, hvor små skoldhede kopper kaffe bliver langet over træ-disken i højt tempo.

Det høje tempo til trods, står kunderne tålmodigt i kø ved disken i den populære kaffebar, der er en af de ældste i landet. Kaffen bliver udelukkende brygget på etiopiske bønner fra det etiopiske højland. En caffe latte koster 15 birr, eller hvad der svarer til fem danske kroner, og en kop stærk sort kaffe koster endnu mindre. Det er tydeligt, at etiopierne selv værdsætter landets kaffe, som de sidder på Tomocas høje barstole og nipper til den varme drik med et tilfreds udtryk i ansigtet.

Etiopiens kaffeproduktion og kaffeeksport er steget støt gennem de seneste årtier i takt med den voksende efterspørgsel. Landet producerer 735.000 tons arabica-kaffebønner om året, og halvdelen af høsten sælges på det hjemlige marked. Omkring hver fjerde af de 96 millioner indbyggere er direkte eller indirekte involveret i kaffeproduktion, og 65 procent af landets indtægt i fremmed valuta stammer fra kaffeproduktionen. Næsten al kaffedyrkning foregår på små familiedrevne landbrug, og kaffen er verdensberømt for sin aroma, høje kvalitet og historie, der knytter drikken uløseligt til det nordøstafrikanske land. Arabica-kaffeplanten blev opdaget i Etiopien mellem år 500 og 1000, og legenden lyder, at opdagelsen skete ved, at en hyrdedreng i Kaffa-regionen undrede sig over, at hans geder brægede dag og nat. Hyrden klagede sin nød til de lokale munke, som fandt ud af, at gederne åd nogle røde bær. Munkene smagte på bærrene og mærkede den opkvikkende virkning, der kom dem til gode under deres langstrakte bønner. På den måde fik mennesker smag for kaffe, lyder legenden.

30-årige Mekdes Tadesse, der er projektleder i en etiopisk ngo, har svært ved at forestille sig en hverdag uden kaffe, fortæller hun.

”Jeg elsker kaffe. Jeg kan ikke få gæster uden at byde dem på en kop kaffe. Det er det første, jeg gør, når de kommer ind ad døren,” siger hun.

Opdagelsen af kaffe faldt ikke blot på et tørt sted for afrikanske kaffeelskere som Mekdes Tadesse. Det gjorde den også i særdeleshed for danskerne.

Danmark er i dag det fjerdemest kaffedrikkende land i verden efter Finland, Norge og Island. I gennemsnit drikker danskerne 240 liter kaffe pr. person om året, det svarer til tre-fire kopper om dagen, og danskernes erklærede yndlingskaffebønne er arabica-bønnen.

Tilbage på Tomoca bliver der solgt flest kopper stærk sort kaffe, ledsaget af godt med sukker i underkoppen, men der er også afsætning på lysebrune caffe latter dækket af et fint lag mælkeskum og nøddebrune macchiatoer.

Mekdes Tadesse foretrækker sin kaffe sort, tilsat sukker.

”Hvis jeg ikke får min kaffe, virker jeg ikke ordentligt,” siger hun og smiler stort.