Prøv avisen

De 50 største oplevelser: Da Jorden fik sin alder

Der var noget, der ikke rigtig hang sammen, når geologerne før oplysningstiden skulle give et bud på Jordens alder. Datering ud fra Bibelen var svær at hamle op med, og derfor måtte datidens geologer lade observationer af jordskorpen gå upåagtet hen. – Foto: Joe Klamar/AFP/.

Datering af Jorden var teologiens domæne, indtil man i oplysningstiden begyndte at lade geologien få et ord indført

de 50 største opdagelser

I 2014 er der rimelig bred enighed om, at Jorden er gammel. Rigtig gammel endda. Med undersøgelser af de ældste blymalme på Jorden har man vurderet, at det er cirka 4,54 milliarder år siden, vores klode begyndte at tage form.

Men indtil slutningen af 1700-tallet var opfattelsen en anden. Her herskede der konsensus om, at datering af Jorden var noget, der hørte teologien til. Og ud fra bibelstudier fra 1600-tallet havde man regnet sig frem til, at Jorden blev skabt cirka 4000 år før Kristi fødsel.

Tycho Brahes elev Longomontanus (1562-1647) satte Jordens fødselsår meget præcist til år 3967 før Kristus, og endnu mere præcis var dateringen i England, hvor den lærde engelske biskop James Ussher (1581-1656) henlagde Jordens fødselsdato til lørdag den 22. oktober 4004 år før Jesu fødsel.

Jordens forholdsvis unge alder voldte dog problemer for tidens geologer. De kunne ikke få jordskorpens udformning til at stemme overens med Bibelens bud på en datering, og da Bibelens autoritet i starten af 1700-tallet var for stor til at blive anfægtet, lod geologerne i første omgang den konflikt ligge.

LÆS OGSÅ:
Obduktioner beskriver menneskets syge indre

Først i oplysningstiden begyndte man for alvor at blande videnskab ind i projektet med at finde ud af, præcis hvor gammel Jorden var. Her kom der højere bud frem, end man tidligere havde hørt, for eksempel fra den franske naturhistoriker Leclerc, der antog, at Jorden var dannet som en glødende masse, der størknede og kølede ned for næsten 75.000 år siden.

Men med opdagelsen af radioaktivitet i slutningen af 1800-tallet begyndte en helt ny æra for datering. Med denne opdagelse blev det muligt at benytte sig af grundstoffers halveringstid til at bestemme et stofs alder. Og i 1946 regnede den engelske geofysiker Arthur Holmes (1890-1965) sig frem til en alder på cirka tre milliarder år.

10 år senere kom den amerikanske geokemiker Clair Patterson (1922-1995) frem til lige i omegnen af 4,550 milliarder år. Det er stadig i det lag, vi befinder os i dag.

I dag kan vi bruge den ra-diometriske metode til at datere geologiske begivenheder. For eksempel ved at kigge på, hvornår en vulkan har været i udbrud, og hvornår bjergkæder og vulkaner er dannet. Det forklarer Christian Tegner, der er professor i geologi på Institut for Geoscience i Aarhus:

Stort set hele geologiens arbejde beskæftiger sig med Jordens historie. Og jo flere historiske fikspunkter vi får gennem den radiometriske metode, jo bedre kan vi nuancere historien, som vi kender den. Datering er for geologer det samme som kronologi for en historiker. Kronologien er alle begivenhederne i et forløb. Og jo mere man ved om den absolutte kronologi, desto bedre kan man begynde at forstå Jordens geologiske processer, og hvordan Jorden er opstået.