Prøv avisen

De færreste har lyst til at spise slåenbær

Foto: .

Et af de mere ukendte bær i hvert fald hvis man sammenligner med jordbær, hindbær og brombær er slåenbær. De elsker lys og kan derfor findes i alle landets skovbryn i øjeblikket.

I modsætning til andre bær, som smager sødt og godt, når de bliver modne, smager slåenbær faktisk ikke særlig godt.

Slåenbær er noget, de færreste har lyst til at spise. De er meget sure, og de smager af garvesyre. Alt mundvand forsvinder, når man spiser dem, så man er nødt til at producere en masse spyt bagefter, fortæller Jens Kofoed, der er naturvejleder på Bornholm.

Han har netop gået en tur i skoven med nogle skolebørn, som han opfordrede til at spise slåenbærrene.

LÆS OGSÅ: Ligusterhækkens mærkelige larve

Jeg plejer at kalde dem stenalderbørnenes tyrkiske peber, for slåenbærret er et gammelt bær, som også fandtes i stenalderen, hvor der ikke var slik, som vi kender i dag, fortæller Jens Kofoed.

Det var dog ikke den helt store begejstring, skolebørnene kunne vise for bærrenes smag.

Når slåenbærrene, som i øvrigt tilhører blommefamilien, har fået lidt frost, kan de spises uden at det dog er nogen stor smagsoplevelse. Til gengæld smager de rigtig godt i snaps, fortæller Jens Kofoed.

Man fylder en krukke med slåenbær, som har fået lidt frost. Det behøver ikke at være frost i naturen, man kan også sætte dem i fryseren, og så hælder man neutral snaps eller vodka over og lader dem stå i minimum tre uger, siger naturvejlederen.

I øvrigt knytter der sig en historie til slåenbuskens lange torne.

Når man skulle lave pølser i gamle dage, brugte man slåenbuskenes torne til at lukke pølserne i enden med. Pølserne blev lavet om efteråret, og hver gang en pølse blev spist, smed man pinden i en krukke, og når alle pølser var spist, tog man pølsepindene og kogte suppe på dem for dog at få noget, som smagte lidt af kød. Deraf udtrykket at koge suppe på en pølsepind, fortæller Jens Kofoed, som dog ikke ved, om historien er sand, eller om den bare er god.