De første tegn på forår...

... i haven, blandt fuglene og i insektverdenen

Krokus. –
Krokus. – . Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

For mig er en krokus havens ultimative forårsbebuder, og den plante, jeg glæder mig allermest til at se om foråret.

Krokus vil gerne have masser af sollys og lidt varme i jorden, så vi skal hen i begyndelsen af marts måned, hvor dagslyset er taget til, før planten viser sig.

Det starter som små blade først på måneden, og midt i marts springer krokussen endelig helt ud. Når det sker, tænker jeg altid, at nu er vinteren slut.

Stær. –
Stær. – Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Samtidig med krokus dukker den blå skilla også op. Ud over at være en sød forårsbebuder har de en smuk blå farve, som ikke ret mange andre blomster har. Jeg holder selv meget af, når de står helt tæt og danner et yndigt forårstæppe i græsplænen.

Men der findes også andre forårsbebudere i haven, som hvisker om forår langt tidligere end krokus. Det gælder for eksempel makkerparret vintergæk og erantis, der typisk begynder at vise sig allerede i januar. Det er hårdføre forårsbebudere, som er vant til omskifteligt vejr og godt kan holde til frost. Så selvom de dukker op, når det stadig er vinter, er de alligevel en påmindelse om, at foråret med blomster, blade og havetid er på vej.

Min favorit blandt de bevingede forårsbebudere er gøgen, der typisk dukker op omkring 1. maj. For mig er dens unikke sang en del af foråret, og jeg er fascineret af den eksotiske måde, den lever på. Tænk sig at overvintre blandt giraffer og elefanter i Afrika og så flyve helt herop for at yngle og liste æg ned i andre fugles reder.

Sanglærken og stæren er to helt klassiske forårsbebudere, men også nattergalen og landsvalen er for mange forbundet med forår. Det er spændende, om det ændrer sig i fremtiden.

Klimaforandringer betyder nemlig, at vintrene i Danmark bliver mildere, og som konsekvens af det har flere af Danmarks forårsbebudere ændret deres vaner. For eksempel dukker gøgen, landsvalen og nattergalen ofte op allerede midt i april, mens de for 40 år siden ankom midt i maj, og lærken og stæren overvintrer hyppigere nu end tidligere i stedet for at trække sydpå.

Citronsommerfugl. –
Citronsommerfugl. – Foto: Naturguide.dk

Det siger sig selv, at synet af en stær ikke er et forårstegn, hvis den slet ikke har forladt landet. For mig vil stærens sang dog altid være et vaskeægte forårstegn og en sikker kilde til forårshumør. På den måde har det endnu ikke fået den store betydning, at fuglene ankommer tidligere, end de plejer.

Danmark har massevis af skønne insekter, der dukker op som forårsbebudere i marts. Det gælder for eksempel sommerfuglearterne nældens takvinge, dagpåfugleøje og min personlige favorit: citronsommerfuglen. Den er knaldgul og meget smuk, og så er den fascinerende, fordi den kan overvintre i Danmark. Det er takket være en særlig frostvæske, som gør den i stand til at overleve meget lave temperaturer, eller endda at blive dækket af et lag is.

I marts er der også flere arter humlebier, der begynder at flyve rundt. Jeg synes selv, at lyden af summende bier er en af de skønneste forårslyde. Hvis man er heldig, kan man komme helt tæt på dem og studere dem, for om foråret sidder bierne ofte i påskeliljer og krokusblomster for at varme sig.

Ude i skovene er det også et sikkert forårstegn, når myrerne begynder at komme op fra myretuen. De har ligget i tuen hele vinteren for at holde sig varme, og når solen omsider kommer frem, søger de op for at varme sig.

Der er også vandkalve og oliebiller, og jeg kunne blive ved. Vi går en helt vidunderlig tid i møde, og jeg kan slet ikke være sur, når lyset og varmen vender tilbage, og naturen vågner op.Jfortalt til Benedikte Birkkjær Justesen