Men pas på du ikke kommer til at holde duer! Sådan husker jeg tydeligt den ildevarslende formaning i ét eller andet blad, der behandlede det ellers hyggelige emne: Vinterfodring af småfugle på altanen.
Og ganske rigtigt. Nu sidder der et hold oppustede og ganske hyggelige, men officielt yderst upopulære duer på min altan og holder øje med min færden inde i stuen og venter på mere.
For med deres appetit går det stærkt. Men hvad værre er, de små spurve har givet op for overmagten og fun-det andre altaner. Medmindre de da er døde af sult?
I går beklagede jeg mig så til en veninde i telefonen over den ulykkelige udvikling. Dog tilføjede jeg, at jeg synes, duer er meget smukke (selvom de skider meget) og tydeligvis meget intelligente, fordi de i modsætning til gråspurvene er meget bevidste omkring min person. Men hun serverede omgående et billede på, hvor dumme de er, fordi den eneste form for redebygning, de kan præstere, er to pinde lagt over kors.
Men er det egenlig ikke et religiøst symbol, og er duen ikke et kristent symbol på fred?
Niels Schwalbe,
Christianshavn