De sidste kantareller og et dødsfald

Det har været et rigtig fint svampeår, og også dramatisk, da en god ven endte sine dage i en bil sammen med en kurvfuld kantareller

De sidste kantareller og et dødsfald

Nej, de sidste kantareller er ikke plukket endnu, men en dramatisk oplevelse skete her i forrige uge på Bredesande ved vort 50 tønder land store område ned til Nordgården og Skovhaven. Vores livslange ven, Sigaard Jensen, blev fundet siddende i sin bil, død. 94 år gammel.

Han havde netop plukket en kurvfuld kantareller, som stod ved siden af ham, de sidste, han hentede i Klitplantagen. Født 1922 her i området, arbejdet i skoven hele livet, kendte hvert et træ og hver en krog, aktiv og rask lige til det sidste. Han elskede kantareller og Karl Johanner. Vi talte ofte om glæden ved svampe, når han besøgte os.

Jeg har før skrevet om Sigaard i mine havebreve, fordi han som skovarbejder i Tranum Aktieplantage og Klitplantage siden 1944 har været med til at plante tusindvis af træer. Særligt sitkagraner (Pinus sitchensis) og klitfyr (Pinus contorta Douglas). Det var også disse træer, Sigaard plantede i vores skove, Vestskoven, Nordskoven, Østskoven, Porsemosen og naturligvis Skovhaven fra omkring 1965 til 1990. De sidste, han plantede, var de hundrede sitkagraner, som nu står som læbælte ned langs grusvejen på 300 meter ned til Nordgården, meget høje og ranke og netop klippet lidt til her i juli og august. Mærkeligt.

Jeg har kendt Sigaard, siden jeg som barn hvert år var med ude at hente årets juletræ i hans ”bette” skov på Tranum Klit Skolevej. Sidenhen arbejdede jeg for plantør Leerskov ude ved Sandmosevej, hvor jeg hver eftersommer hjalp Sigaard med at plukke fyrkogler af østrigsk fyr og contortafyr. Kæmpe kurvfulde, der blev kørt hjem til skovladen ved plantørboligen og sorteret. Klitfyrtræerne var populære, fordi de kunne gro på den dårligste sandbund. Blev formentlig indført til Danmark i midten af 1800-tallet. Vi købte Nordgården i 2001 og har siden hver dag kunnet glæde os over disse træer. Tak, Sigaard, for din livslange indsats. Vi vil savne dig. Nu ligger Sigaard på Tranum Kirkegård.

Og det var ikke de sidste kantareller. Slet ikke. Faktisk har det været et rigtig fint svampeår. I min svampebog, som har været ført i Morten og Bodil Langes ”Gode spisesvampe” fra 1978, har jeg om de første 25 kantareller anført den 7. juni i år. Og svampene er her endnu efter solhverv. Store kurvfulde. Og det er en nydelse at finde, samle, rense, stege og spise svampene. Er du ny svampesamler, så læs Hans E. Lauxs ”Spiselige svampe og deres giftige dobbeltgængere”.

Den er fremragende skrevet og illustreret netop med alle svampes dobbeltgængere. Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) har naturligvis også sin ”dræber”, den hedder Oliventragthat (Omphalotus olearius), men den eksisterer ikke i Danmark. Det er sydpå. Alligevel. Læs om svampene hver for sig. Det kan også være i ”Svampe i naturen” fra Gyldendal eller en meget videnskabelig bog af Jens H. Petersen, ”Svamperiget”. Dog vil jeg også gerne anbefale ”Politikens bog om Spisesvampe” eller Lindhardt og Ringhofs ”Svampekogebogen”.

Morten og Bodil Langes bog er dog vores foretrukne svampebog. Og med dejlige opskrifter. Jeg kan allerede dufte de stegte kantareller ude fra panden i køkkenet. Tak, Sigaard, Tak, Morten og Bodil!