Susanne Staun: Folk bliver sværere at forstå
Hvorfor er du interesseret i sproget?
Det begyndte i et festligt lag med nogle venner for cirka 10 år siden, hvor jeg delte min irritation over danskernes sprogbrug. Det førte så til en bog og en blog, hvor jeg harcelerede over dette og hint, og det blev efterfølgende til flere bøger.
Hvilke sproglige unoder irriterer dig?
Folk er blevet meget sløsede i takt med, at der skrives mere og mere på nettet. Det er blevet sværere og sværere at forstå, hvad der menes. Helt basalt er kommaer og tegn i det hele taget en by i Rusland. Jeg må tit læse sætninger to gange.
Så irriteres jeg også over, at folk siger se ind i og omkring i stedet for om. Der er en underlig viruseffekt, når først nogen – for eksempel en minister – har sagt noget. Det er, som om folk mister evnen til at tale selv.
Hvad kan læserne se frem til i dine sprogklummer?
Jeg håber, det er en fordel, at jeg selv har skrevet meget som forfatter - både skøn- og faglitteratur. Sproget må gerne være lækkert, se godt ud og lyde godt.
Jeg har jo mine sproglige kæpheste, og så vil jeg gerne sætte fokus på blandt andet skældsord i den moderne debat, børnesprog i medierne og anglicismer i medierne, som kan være over natten og for nu. Jeg har også noget med brugen af ordet krænke.
Er der ord, du er særlig glad for?
Jeg kan godt lide gode gamle ord, som folk ikke forstår. Det kunne eksempelvis være ronkedor.
Hvad laver du, når du ikke irriteres over ord og vendinger?
Jeg har en lille forretning med sprogspil. Jeg kan godt lide at spille og være sammen med ord.
Henrik Lorentzen: Mange nye ord er med til at splitte
Hvorfor arbejder du med sprog?
Det har altid interesseret mig. Jeg var tidligt ude, læste meget og kastede mig senere over fremmedsprog. Jeg studerede fransk og musik, men endte med at arbejde med det danske sprog, først på Gyldendal og de seneste 28 år for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor jeg har været med til at opdatere ordbogen.
Hvad er den største forandring i sproget?
Engelsk har påvirket dansk enormt meget siden Anden Verdenskrig. Og så har tilkomsten af internettet og digitale platforme gjort, at vi kommunikerer på skrift hele tiden, især på sms og sociale medier. Men disse steder er man tættere på talesproget, og denne hybrid-form for sprogbrug er for en sprogforsker meget interessant. Men personligt er der også meget, der skærer i øjnene.
Hvad lægger du for tiden især mærke til?
Der er en del nye ord, som rammer mig, nok på grund af min alder. Det gælder eksempelvis boomer, som er kommet meget ind i det danske sprog. Noget kan også være boomeragtigt. Det er jo et fremmedord, der udskammer en befolkningsgruppe, men os boomere må jo forsøge at joke lidt med det.
Andre ord, som præger de seneste opdateringer af ordbogen, bruges også til at slå hinanden i hovedet med. Jeg kan ikke lide ordet woke, som også er potentielt nedladende og er med til at splitte. Det samme gælder privilegieblind og generationstyveri. Den slags polariserende ord er der en del af i debatten. Jeg har også en ting med ordet vækste. Kan man ikke bare sige vokse?
Har du også et favoritord?
Ordet forundringsparat er godt og blev opfundet af højskolemanden Jørgen Carlsen. Det er jo en morsomhed over ordet omstillingsparat, som han ville gøre op med. Ordet har spredt sig uden for hans eget miljø. Jeg kan også godt lide ordet gadedrengehop, som er et gammelt ord, der har fået en genkomst gennem en ny træningsform.
Hvad læserne se frem til i din klumme?
Jeg har skrevet klummer før, og det er et godt sted for en forsker som mig at nå bredere ud og kunne være mere personlig. Jeg er optaget af ord og udtryk, vi kender, men som får ny betydning. Den tendens vil jeg gerne sætte ind i en større sproglig sammenhæng. Jeg tror også, at min baggrund i fransk og interesse for tysk er en styrke. Jeg går meget op i ords oprindelse. Mange danske ord kommer jo fra fransk, og der kommer også nye ord til Danmark, som for eksempel parkour og sous vide, som ser mærkelige ud og kan være svære at sige.
Hvad laver du, når du ikke arbejder med ord og vendinger?
Jeg spiller trommer og løber meget – og laver gadedrengehop, som er en træningsform.
Læs med i den nye klumme ”Sprogligt set” fra mandag den 5. september, hvor Susanne Staun ser nærmere på sprogrøgtere.