Prøv avisen
Fra arkivet

Sådan så danskhedsdebatten ud for 100 år siden

Kristeligt Dagblad skrev i 1929 om åbningen af Padborghus.

Danskheden blev også diskuteret i Kristeligt Dagblads allerførste avis fra 1896. Men modsat i dag handlede det om noget helt andet end indvandring

Hvordan bevarer vi danskheden? Et kig i Kristeligt Dagblads arkiv viser, at det spørgsmål har været diskuteret i over 100 år. Men hvor debatten i dag handler om indvandring, var diskussionen i 1898 ikke om udlændinge i Danmark, men om danskere i udlandet.

Danmark mistede hele Slesvig-Holsten efter krigen i 1864, og de danskere, der boede i området, var nu tyske. I Danmark var der dog en interesse for at bevare danskheden i området, blandt andet ved at sikre, at det danske sprog blev bevaret i befolkningen.

I 1898 skrev en person, der kalder sig P.K.P., et indlæg til Kristeligt Dagblad. Her berettede han om, at kampen for modersmålet havde hårde vilkår. Det danske sprog blev bandlyst i skolerne i 1889, og ifølge ham blev børnene hjernevasket til at elske den tyske stat.

”Det ser ud til, at Vilkaarene er saa haarde for vore sønderjydske Brødre, at man næsten skulde tro, at alle Kræfter er fattet i Bevægelse for i Herodes Spor at staa Danskheden efter Livet,” skrev han.

Han sluttede af med at opfordre Kristeligt Dagblads læsere til at huske ”de sønderjydske Forhold”, når de bad i kirken om søndagen.

Spoler vi frem til 1910, er emnet stadig betændt. I en artikel fra oktober kan man læse, at Sønderjylland gennem mange år har ”været et Sorgens og Tabets Land, om end desværre for nogle et ligegyldighedens Land. Men for dem, der virkelig kender til Nationalfølelse, er det et Haabets Land, på grund af den Danskhed, der trofast bevares hos mange hernede”.

Danskerne har forsamlinger og forsøger at bevare deres identitet som danskere, selvom flagning med Dannebrog er forbudt, og både lærere og præster har fået forbud mod at tale ved de danske møder.

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Men der fandtes stadig et dansk mindretal syd for Padborg, så debatten om danskheden var ikke slut. I 1929 skrev Kristeligt Dagblad om åbningen af Padborghus. Et forsamlingshus, som foreningen ”De danske forsamlingshuses opførelse” håbede ville blive ”en fast danskhedens borg her ved sydgrænsen” og modvirke den tyske påvirkning, som det danske mindretal var underlagt.

Samme år bragte Kristeligt Dagblad et indlæg fra Højskolebladet, hvor N.C. Nielsen foreslår at flytte nogle af Aarhus Universitets fakulteter til Sønderborg, da det ”kunde faa den største Betydning for Danskhedens Sag på begge Sider af den gamle Grænse”.

Danskheden og dens betydning for det danske mindretal i Tyskland fylder fortsat i Kristeligt Dagblad frem til 1990’erne. Da kommer danskhedsdebatten i stedet til at handle om danskhed i forhold til integration og åbne grænser i Europa.