Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune har erklæret krig. Fjenden er både elsket og hadet. Elsket af folket for de smukke blomster og de velsmagende bær. Hadet af naturfolket for dens aggressive fremfærd, hvor den overgror de naturligt hjemmehørende planter langs kysterne, heriblandt sjældne plantearter som den smukke strand- snerle og den fredede skotsk lostilk. Fjenden er en af de mest udbredte invasive plantearter i Danmark, rynket rose, på latin Rosa rugosa, i folkemunde hybenrose.
Rosen, der stammer fra Østasien, blev oprindeligt indført som prydplante omkring 1875. Siden 1950’erne er den flittigt blevet plantet i kystnære sommerhushaver og langs veje, og den har sågar været anbefalet i lokalplaner i Thy. Siden har den forvildet sig ud i naturen, hvor den har fået et alt for godt fodfæste. Rynket rose tåler både vand, salt og sand og spreder sig effektivt både med frøformering eller rodskud.
For 20 år siden var forekomsterne af rynket rose langs vestkysten af Thy så beskedne, at de ikke gav anledning til bekymring. En minutiøs undersøgelse af artens udbredelse langs størstedelen af kysten i Nationalpark Thy viste en fordobling af rosens forekomst fra 2004 til 2007. Med en så hastig spredning vil rynket rose kunne bemægtige sig uoverskueligt store arealer på bekostning af områdets særlige natur, hvis der ikke sættes ind med bekæmpelse. Så det gør områdets naturforvaltere.
Naturens forsvarsstyrker er oppe imod en sejlivet fjende, der kan skyde fra selv små plantedele. Siden 2007 er der på Naturstyrelsens arealer blevet forsøgt med forskellige bekæmpelsesmetoder uden held. En 100 procent effektiv løsning er ikke fundet endnu, så forsøgene fortsætter, og nye metoder tages i brug. I et EU-støttet projekt bekæmpes rynket rose nu ud fra de erfaringer, man har gjort sig i hele Europa, og projektet i Danmark varetages i Nationalpark Thy af Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune.
Naturstyrelsen Thy afprøver i øjeblikket en såkaldt biorotor. Den ligner en stor fræser spændt bag på en traktor. Redskabet river rødderne op fra en dybde på 20-30 centimeter og kaster både jord og plantedele op i luften. Det forklarer pletter i klitten, der ligner månelandskaber med kørespor.
Samtidig bekæmpes den rynkede rose af kommunen på 34 privatejede matrikler ved Vangså med metoder som opgravning og nedgravning, afdækning med fiber- eller plastdug og kemisk bekæmpelse. Entreprenøren har også fået til opgave at følge planternes udvikling nøje, og derfor kan du se små skilte med numre ved halvdøde buske, opgravede eller tildækkede områder, så der er styr på indsatser og planter.
Kønt er det ikke, mens det står på! Men ”sårene” efter bekæmpelsen kan også bidrage positivt til naturen. Åbne områder med sand er nemlig med til at skabe en positiv dynamik i klitnaturen, blandt andet fordi nogle dyre- og plantearter er afhængige af de blottede sandområder. Ved Splittergab ved Klitmøller finder du en infostander om rynket rose, som er starten på en cirka to kilometer lang ”spillesti” med Hybenspillet.
Meld dig ind i vores hær! Lav noget hybensyltetøj! Det smager himmelsk, og så kan du kalde dig selv frivillig naturforvalter. Husk dog at smide frøene i skraldespanden og ikke ud i læhegnet. Har du rynket rose i haven, kan du også finde anvisninger til, hvad du kan gøre i projektets folder ”Til kamp mod rynket rose”, som kan findes på kommunens hjemmeside.
Kate Kronborg Holmstrand er naturmedarbejder ved Naturstyrelsen Thy. Signe Kappel Jørgensen er naturmedarbejder i Nationalpark Thy.