De fleste arkitekturinteresserede kender til ældre arkitektnavne som Arne Jacobsen (Nationalbanken), Kay Fisker (Vestersøhus), Vilhelm Lauritzen (Radiohuset), Mogens Lassen (smukke funkisvillaer) og Frits Schlegel (Søndermarkskapellet). Men de færreste ved lige præcis, hvem Svenn Eske Kristensen (1905-2000) er, og det uanset, at mange kender hans utallige fine bygninger. Såsom de københavnske grønne ministeriebygninger på Slotsholmen, Dronningegården, Borgergården og Bellahøj-højhusene – og Bredalsparken i Hvidovre, Store Taffelbay i Hellerup, bankbygningen på Store Torv i Rønne, Brøndby Rådhus, Vestre Borgerdyd Gymnasium i Valby, Rialto på Frederiksberg – og frem for alt de mange nyere bygninger på Carlsberg, blandt dem de hængende haver og de store, gyldne ”parabolantenner” på den høje, røde bygning til venstre for dobbeltporten Dipylon.
Svenn Eske Kristensen førte sig ikke frem som person, men nød i det stille stor anerkendelse. Han var født i Thisted og kom i tømrerlære som sin far. Siden blev han arkitekt og kongelig bygningsinspektør i København.
Eske Kristensen arbejdede sammen med flere af tidens andre store arkitekter, blandt andet omkring opførelsen af Dronningegården og Bellahøjhusene.
Men hans hovedværker må være de grønne ministeriebygninger på Slotsholmsgade og ud til havnen ved Christians Brygge. Og byggerierne på Carlsberg. Dem kender alle københavnere og byens mange gæster. Man kan ganske enkelt ikke undgå at se dem, på Carlsberg ikke mindst nu, hvor bydelen åbnes som ny boligby, og nu hvor især de hængende haver er meget synlige som nabo til Bohrs høje tårn, særligt godt set fra Vigerslev Allé nær Carlsberg Station.
Nu er Svenn Eske Kristensens livsværk grundigt belyst og levendegjort af Aristo Bogforlag, der hører under Jens Bertelsen Arkitekter. Et kæmpeværk på 448 sider, tung som jeg ved ikke hvad. Den kan kun læses og kigges i ved et bord og er grundig ud over det sædvanlige. Primært skrevet for fagfolk, ikke spor let af finde rundt i, men meget smukt fotograferet af Jens M. Lindhe.
Bogen er interessant, fordi den belyser en meget dygtig arkitekt og viser hans væsentligste værker. Man kan blive helt forpustet ved tanken om alt det, han har udrettet i et godt nok langt liv, han blev 94, men alligevel.
Ud over de nævnte hovedværker er der også tale om forskellige fine række- og kædehuse, to adventistkirker i Nærum og Roskilde og så hans eget berømmede sommerhus Esken ved Fårevejle. I dag fornemt renoveret af Realdania By & Byg.
Seks af de 28 højhuse ved Bellahøj står der Eske Kristensen på, ligesom han var en af flere arkitekter ved opførelsen af Dronningegården tæt ved Kongens Have. De andre var Kay Fisker og C.F. Møller.
Svenn Eske Kristensen portrætteres helt berettiget som velfærdsarkitekten. Han var netop med i velfærdsstatens udvikling – som en af hovedarkitekterne. Men som sagt, han var diskret, førte sig ikke frem, men var meget agtet og respekteret.
Smil venligt til hans mange forskellige bygninger næste gang, de passeres, de er nemlig gedigne og ordentlige, og mange af os kender dem ganske udmærket uden at kende navnet på arkitekten bag. Her i landet praler vi jo ikke med vores bedste arkitekter ved diskret at sætte navn og årstal på deres værker. Mon vi nogensinde lærer det, som de kan det i for eksempel Paris