Prøv avisen

Den glemte højskolesangbog

Dette foto viser til venstre en nutidig blå højskolesangbog, til højre Bente Plums brune eksemplar af Højskolesangbogen fra 1889, som hendes morfar brugte, da han var ung. – Privatfoto.

Vore dages populære højskolesangbog har rødder tilbage til 1894. Men seks år forinden udkom en anden sangbog med samme navn

Et interview her på bagsiden med disse linjers forfatter fredag den 4. oktober fik en af avisens læsere, Bente Plum fra Assens, til tasterne. I interviewet blev der sagt, at ”Højskolesangbogen” er udkommet siden 1894. Men eftersom hun er i besiddelse af et eksemplar af ”Højskolesangbogen” fra 1889 – og der oven i købet står i bogen, at det er andenudgaven – måtte der være noget galt. ”Højskolesangbogens” historie må gå længere tilbage.

”Den er noget slidt, men holder sig godt, da den er bundet ind. Jeg har arvet den fra min morfar, der blev født i 1870. Vi er meget glade for ”Højskolesangbogen” og bruger den meget,” fortæller Bente Plum.”

En nærmere undersøgelse af sagen viser, at begge parter på en måde har ret.

Den udgivelse, vi i dag kender som ”Højskolesangbogen”, er kommet i foreløbig 18 udgaver, og til næste år kommer den 19. udgave. Første udgave udkom i 1894 under det mundrette navn ”Sangbog” udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler. Den blev i daglig tale kaldt ”Nutzhorns sangbog” efter en af hovedkræftrene bag, Heinrich Nutzhorn, som var komponist og lærer ved Askov Højskole. Fra 7. udgave i 1913 til 17. udgave i 1989 var bogens officielle navn ”Folkehøjskolens sangbog”. Dermed er det faktisk først fra den seneste udgave i 2006, at bogen formelt hedder ”Højskolesangbogen” – men i daglig tale har det længe været det, bogen blev kaldt.

Men som Bente Plum venligt gør opmærksom på, var der i slutningen af 1800-tallet andre højskolesangbøger i omløb end Nutzhorns – som i øvrigt var resultatet af en sammenlægning af tre sangbøger fra højskolerne i Askov, Testrup og Vallekilde.

Allerede i 1888 udkom en sangbog, som i samtiden blev kaldt ”Bek og Laursen” efter udgiverne, højskolemanden Jens Bek og Venstre-politikeren og redaktøren N. Johan Laursen. På titelbladet stod der ”Sangbog for den danske folkehøjskole”. Men den titel, som rent faktisk allerede fra 1888 stod trykt på bogbindet var... ”Højskolesangbogen”.

Set ned nutidige øjne lignede de to konkurrerende sangbøger hinanden meget. Begge var grundtvigske, og ifølge en kronik, den nu afdøde komponist og højskolemand Per Warming skrev her i avisen i 2007, var cirka tre fjerdedele af sangene i de to sangbøger de samme. Bek og Laursens sangbog positionerede sig dog lidt tættere på den gudelige vækkelsesbevægelse og havde flere salmer og bibelhistoriske sange med. Nutzhorns bog var mere nordisk orienteret i sit sangvalg, så den kunne bruges på Askov Højskoles sommerkurser, der uddannede lærere til højskoler over hele Norden.

Det er med andre ord korrekt, at den bog, vi i dag kender som ”Højskolesangbogen”, går tilbage til 1894, men den har faktisk kun formelt heddet sådan i 13 år. Måske fordi navnet allerede var optaget tilbage i 1894. Men ligesom historien om de tidligste højskoler med tiden er blevet domineret af de højskoler, som overlevede, har det samme gjort sig gældende for sangbøgerne. Bek og Laursens sangbog ophørte med at udkomme i 1924 og gik i glemmebogen.

Det er sejrherrerne, der skriver historien. Også højskolesangbogshistorien.

Som det fremgår af titelbladet var det højskolefolkene Bek og Laursen, der udgav den oprindelige ”Højskolesangbogen”, og Bente Plums eksemplar er andet oplag fra 1889. – Privatfoto.