Den håndskrevne tekst er hyggelig og personlig

Den håndskrevne tekst kan stimulere sanserne på helt andre måder end den digitale, mener mange af Kristeligt Dagblads læsere.

De færreste griber i dag fyldepennen, når de skal skrive breve.
De færreste griber i dag fyldepennen, når de skal skrive breve. . Foto: John Smith/Fancy/Polfoto.

Der var engang, hvor brevets krøller, duft og håndskrift kunne fortælle historien om dets rejse endnu før, man fik det åbnet. Og måske kunne bogstavernes hældning og sving tilmed afsløre, om afsenderen havde haft travlt eller gjort sig umage, da hun greb pennen.

Den håndskrevne tekst kan nemlig stimulere sanserne på helt andre måder end den digitale, mener mange af Kristeligt Dagblads læsere. Flere fik derfor travlt med at kommentere på Facebook, da avisen i sidste uge bragte en artikel om håndskriften, som langsomt er ved at forsvinde ud af vores hverdag. En tendens, som mange læsere er kede af.

”Hvis følelserne skal med, skal det skrives i hånden,” mener Karin Bang, som skriver, at hun både har prøvet at lade sine femteklasses elever skrive digte i hånden og på tastatur.

”Stor forskel,” lader hun forstå.

Birgit Esbensen synes, det er lidt hyggeligt med det håndskrevne, for ”hvad er bedre end børnebørnenes små beskeder ved deres tegninger?”, spørger hun.

Når Vibe Andersen skriver breve, kan hun også godt lide at sætte sit personlige præg på teksten, og det er ifølge hende ”helt umuligt at taste” på en computer.

”Endvidere er der sproglige finurligheder, man med håndskrift kan skrive sådan, at modtageren umiddelbart forstår, om der er tale om ironi, en humoristisk vinkel eller andet,” mener hun.

Men præmissen om, at digitaliseringen skulle begrænse skribentens udfoldelsesmuligheder, køber Nickey Anteros Fregerslev ikke. Ifølge ham åbner tasterne netop mange nye muligheder for at udtrykke sig.

”Jeg er ikke enig i, at vi mister nuancer, de er blot overgået til noget andet og nyt qua de nye medier. Det være sig de famøse smileys, billeder og en lang række ofte individuelle tegn, som på ny personliggør skriften,” lyder det.

Nia Evans har dog stadig for vane at tage notater i hånden, for som hun skriver:

”Jeg tror, at det er den måde, jeg bedst husker vigtige detaljer på.”

Læs specialhistorien: Hvad går tabt, når vi ikke længere skriver i hånden?