Rundt om i landet har man flere gange i denne uge kunnet vågne op til et tætsluttende slør af tåge, der har gjort det svært for danskerne at orientere sig i en måske lige så tæt morgentrafik. Danmarks Meteorologiske Instititut (DMI) har varslet om tæt morgentåge mange steder med sigtbarhed under 100 meter, og også i dag må flere ifølge instituttet begive sig ud i den hvide luft.
Den grå tåge, der hæmmer synet og højner alle andre sanser, er forbundet med mange fortællinger om uhygge og går også under begrebet mosekonebryg. Men den gådefulde tåge er faktisk et simpelt fænomen, forklarer vagthavende meteorolog på DMI Henning Gisselø.
”Tåge er småbitte vanddråber, som ligger tæt på jordoverfladen. I virkeligheden er tåge en sky, som har kontakt med jordoverfladen. Der er faktisk ikke nogen forskel på at have en gråvejrssky hængende over hovedet og gå rundt i den, der er nede på jorden – vi kalder det bare tåge, når skyen ligger nede i kontakt med jordoverfladen,” siger han.
Vejrfænomenet opstår, når luften tættest på jordoverfladen bliver afkølet. Den afkølede luft kan ikke indeholde så meget vanddamp som den varmere, og så bliver noget af vanddampen omdannet til flydende vand, som de små vanddråber i luften, man kalder for tåge, udgøres af.
Tåge og dis er fuldstændig det samme fænomen. Det er kun sigtbarheden, der bestemmer, om DMI varsler det ene eller det andet. Hvis sigtbarheden er under 1000 meter, så kalder man det tåge, og hvis den er over, kaldes det dis.
Den altindhyllende tåge ændrer aldrig form eller farve, men der er alligevel forskel på, hvordan fænomenet opstår – og det er typisk årstiden, der er afgørende.
Efteråret er en årstid, hvor betingelserne for det stemningsfulde vejrfænomen er særligt gode. Lange nætter, skyfri himmel og vindstille luft er præmisserne for, at solskinsbeklædte vanddråber kan lægge sig i luften.
”Efterårsnætter er lange, og lige nu har vi ikke nogen skyer, der kan lægge sig oven over os og holde på varmen. Det betyder, at jordoverfladen bliver afkølet, fordi en masse varmestråling slipper ud i rummet. Derfor kalder vi også den type tåge, vi ser lige nu, for strålingståge,” siger Henning Gisselø.
Det er strålingstågen, der i folkemunde omtales som mosekonebryg. I de kølige nætter bliver luften nemlig tung og samler sig i lavninger, hvor der typisk vil være vand. Det er derfor mest et natfænomen, når Mosekonen brygger den fortryllende tåge, der damper over enge og søer.
Ved sen forår og tidlig sommer har man et andet vejrfænomen, meteorologerne kalder for advektionståge. Det sker, når lun luft strømmer ud over en kold jord- eller vandoverflade. Her bliver den varme og fugtige luft kølet ned, og så dannes tågen endnu engang.