Den spanske tomatkrig

Den sidste onsdag i august hvert år kaster borgerne i den spanske by Buñol tomater i hovedet på hinanden under La Tomatina

Næsten 40.000 "soldater" slipper adrenalinen fri og deltager i amokløbet. Præcis en time senere blæses krigen af. Ingen tabere, kun vindere. Tilbage på slagmarken ligger deltagerne. Smurt ind i tomatpuré fra top til tå.
Næsten 40.000 "soldater" slipper adrenalinen fri og deltager i amokløbet. Præcis en time senere blæses krigen af. Ingen tabere, kun vindere. Tilbage på slagmarken ligger deltagerne. Smurt ind i tomatpuré fra top til tå. Foto: .

Klokken 11.00 starter krigen! Med råb og skrål kaster menneskehoben sig over ammunitionen og begynder at smide den i hovedet på hinanden. Næsten 40.000 soldater slipper adrenalinen fri og deltager i amokløbet. Skytset kommer fra alle sider. Ingen går fri. På kun få sekunder er de renvaskede uniformer fulde af røde pletter og luften tyk af maste og smattede tomater.

LÆS OGSÅ: Det bliver dyrere at være turist i Spanien

Præcis en time senere blæses krigen af. Ingen tabere, kun vindere. Tilbage på slagmarken ligger deltagerne. Udmattede og udsmattede. Smurt ind i tomatpuré fra top til tå. Mange af dem griner højlydt, tydeligvis fordi det har været en helt speciel oplevelse at føle sig som ingrediens i verdens største portion spaghettisovs.

La Tomatina er da også forståeligt nok blevet en af Spaniens mest populære fiestaer. Så populær, at den i år har tiltrukket udlændinge helt fra Kina og Indien. Som kommer for enten selv at deltage i tomatkrigen eller for at se folk smide deres hæmninger over bord i en time og gøre det, som ethvert barn drømmer om, nemlig at kaste modne tomater i hovedet på hinanden.

Nogle vil nok synes, at det er vanvittigt at bruge 120 ton tomater som kasteskyts i stedet for at spise dem. Men bystyret i Buñol, en by med knap 10.000 indbyggere, 35 kilometer vest for Valencia, forsikrer, at festen er en god forretning, som i år ventes at skæppe med 300.000 euro (cirka 2,25 millioner kroner) i den tørstige kommunekasse.

Spanien kan være nok så meget i økonomisk krise. Men det ser ikke ud til at smitte af på lysten til at feste. Så godt som hver eneste by og flække bruger sommeren og sensommeren til at holde byfest. Nogle sparer i år på tyreløbene, (for de foregår i mange småbyer og ikke kun under San Fermin-festen i Pamplona). Andre har skruet ned for udgifterne til fyrværkeri og musikgrupper. Men byfest skal der være, for folk har brug for at glemme deres trængsler. Og Gud nåde og trøste den borgmester, der af hensyn til budgettet foreslår at sløjfe byfesten. Han eller hun kan godt begynde at se sig om efter et nyt job, for han eller hun vil givetvis miste magten ved næste kommunevalg.

Tidligere tog folk fra Buñol deres tomater med hjemmefra. Men fra begyndelsen af 1980erne overtog bystyret udgiften og sørgede for at levere fem lastvogne fyldt med kasteskyts.

Festen startede helt tilbage i 1945 ved et tilfælde, da en flok drenge blev så sure over, at de var blevet forment adgang til at deltage i en procession med kæmpestore dukker, at de stjal nogle tomater fra en frugt- og grøntbod på byens torv og begyndte at bruge dem som kastebolde. Året efter kom drengene tilbage med deres egne tomater, og efterhånden sluttede der sig flere til det særprægede slagsmål.

I begyndelsen af 1950erne forbød diktatoren Franco festen. Men i 1957 mødte størstedelen af byens borgere op og begravede symbolsk en stor tomat. Fra da af fik Buñol igen lov til at kaste tomater i hovedet på hinanden den sidste onsdag i august hvert år.